144 / 253
140
I de tidligst opførte Samfundssatirer spores Overgangen til Revueko-
medie og Terminsspil i Hentydninger til Øjeblikket og lokale Begiven
heder1), og to af de Komedier, der har hjemme i anden Gruppe, lig
ger i Tilblivelsestid nær op ad de egentlige Samfundssatirer: Ellevte
Juni og Ulysses findes begge paa Listen i første Tome. Det er tyde
ligt, at Holberg allerede i 1723 begyndte at lægge Roret om, at af
balancere Satiren med en mere umiddelbar Lystighed; Skuepladsen
maatte konsolideres i Publikums Gunst, det gjaldt først og fremmest
om at „komme Folk til at le“. Ledemotivet i den tredje Gruppe er i
endnu højere Grad blot at more og fornøje; Satiren er trængt stærkt
tilbage og Komedierne virker fortrinsvis ved Intrigens sindrige Op
bygning. Hertil hører Diderik Menschenskræk, Henrik og Pernille
(begge 1724) og Pernilles korte Frøkenstand (1727). Midt imellem
første og tredje Gruppe falder Arabiske Pulver (1724) samt Uden
Hoved og Hale (1724), de to Komedier, hvori Tidens Overtro gøres
til Genstand for en mild Satire, omspundet af lystige Indfald, medens
Tragikomedien Melampe (1724) nærmest hører hjemme mellem første
og anden Gruppe2).
Blandt disse tyve Komedier er otte af nyere Støbning: Arabiske
Pulver, Julestuen, Maskerade, Kilderejsen, Diderik Menschenskræk,
Henrik og Pernille, Pantsatte Bondedreng og Pernilles korte Frøken
stand — nævnte i den Orden, hvori de opførtes. De er blevet til i
1723 og fremefter i Tiden (i Realiteten vistnok inden Skuepladsens
første Lukning 1725), til Dels maaske paa Aktørernes Initiativ, for at
komme Teatret til Hjælp, naar der var Trang til en Nyhed, som kunde
more uden at udæske. Julestuen og Maskerade er skrevet over op
givet Emne, Arabiske Pulver, Diderik Menschenskræk, maaske ogsaa
Henrik og Pernille, for at skaffe smaa lystige Efterspil, der kunde
h Ytringerne i Vægelsindede og Jean de France om den danske Ko
medie, om Hans Wurst og den stærke Mand, Marthes Replik om den fran
søske Kok i Pilestrædet etc. De findes allerede i den ældste Udgave.
) 1 Spillelisten vil man forgæves søge flere af Komedierne under det
Aar, der her angives for deres første Opførelse. Det har sin Aarsag i, at
Listen kun omfatter bestemte Angivelser. Utvivlsomt er dog Aarene rig
tigt fastsatte. Rækkefølgen grunder sig paa den Orden, hvori Holberg selv
opfører Stykkerne i sit første Levnedsbrev, som fra gammel Tid med
Rette er bleven anset for den samme Orden, hvori Stykkerne fremkom paa
Skuepladsen. Stiller man Rækken op og mærker sig dem, hvis Første
opførelse bestemt kan dateres, er det let at tidsfæste Fremkomsten af de
øvrige. Lidt tvivlsomt er det, om Arabiske Pulver fremkom i Slutningen
af 1723 eller i Begyndelsen af det følgende Aar; Stykkets Fremkomst lig
ger mellem Oktbr. 1723, da Barselstuen spilledes for første Gang, og Faste
lavnsmandag 1724, da Maskeraden gik for tredje. I 2. Tome af’ Komedie
udgaven sættes det dog til 1724.