Previous Page  144 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 144 / 253 Next Page
Page Background

140

I de tidligst opførte Samfundssatirer spores Overgangen til Revueko-

medie og Terminsspil i Hentydninger til Øjeblikket og lokale Begiven­

heder1), og to af de Komedier, der har hjemme i anden Gruppe, lig­

ger i Tilblivelsestid nær op ad de egentlige Samfundssatirer: Ellevte

Juni og Ulysses findes begge paa Listen i første Tome. Det er tyde­

ligt, at Holberg allerede i 1723 begyndte at lægge Roret om, at af­

balancere Satiren med en mere umiddelbar Lystighed; Skuepladsen

maatte konsolideres i Publikums Gunst, det gjaldt først og fremmest

om at „komme Folk til at le“. Ledemotivet i den tredje Gruppe er i

endnu højere Grad blot at more og fornøje; Satiren er trængt stærkt

tilbage og Komedierne virker fortrinsvis ved Intrigens sindrige Op­

bygning. Hertil hører Diderik Menschenskræk, Henrik og Pernille

(begge 1724) og Pernilles korte Frøkenstand (1727). Midt imellem

første og tredje Gruppe falder Arabiske Pulver (1724) samt Uden

Hoved og Hale (1724), de to Komedier, hvori Tidens Overtro gøres

til Genstand for en mild Satire, omspundet af lystige Indfald, medens

Tragikomedien Melampe (1724) nærmest hører hjemme mellem første

og anden Gruppe2).

Blandt disse tyve Komedier er otte af nyere Støbning: Arabiske

Pulver, Julestuen, Maskerade, Kilderejsen, Diderik Menschenskræk,

Henrik og Pernille, Pantsatte Bondedreng og Pernilles korte Frøken­

stand — nævnte i den Orden, hvori de opførtes. De er blevet til i

1723 og fremefter i Tiden (i Realiteten vistnok inden Skuepladsens

første Lukning 1725), til Dels maaske paa Aktørernes Initiativ, for at

komme Teatret til Hjælp, naar der var Trang til en Nyhed, som kunde

more uden at udæske. Julestuen og Maskerade er skrevet over op­

givet Emne, Arabiske Pulver, Diderik Menschenskræk, maaske ogsaa

Henrik og Pernille, for at skaffe smaa lystige Efterspil, der kunde

h Ytringerne i Vægelsindede og Jean de France om den danske Ko­

medie, om Hans Wurst og den stærke Mand, Marthes Replik om den fran­

søske Kok i Pilestrædet etc. De findes allerede i den ældste Udgave.

) 1 Spillelisten vil man forgæves søge flere af Komedierne under det

Aar, der her angives for deres første Opførelse. Det har sin Aarsag i, at

Listen kun omfatter bestemte Angivelser. Utvivlsomt er dog Aarene rig­

tigt fastsatte. Rækkefølgen grunder sig paa den Orden, hvori Holberg selv

opfører Stykkerne i sit første Levnedsbrev, som fra gammel Tid med

Rette er bleven anset for den samme Orden, hvori Stykkerne fremkom paa

Skuepladsen. Stiller man Rækken op og mærker sig dem, hvis Første­

opførelse bestemt kan dateres, er det let at tidsfæste Fremkomsten af de

øvrige. Lidt tvivlsomt er det, om Arabiske Pulver fremkom i Slutningen

af 1723 eller i Begyndelsen af det følgende Aar; Stykkets Fremkomst lig­

ger mellem Oktbr. 1723, da Barselstuen spilledes for første Gang, og Faste­

lavnsmandag 1724, da Maskeraden gik for tredje. I 2. Tome af’ Komedie­

udgaven sættes det dog til 1724.