141 / 253
137
her i Staden“, medens han i Originalen fortæller, at han fik Pidsk i
Theben; i Borgerlige Adelsmand (3. Akt 14. Sc., i Overs. 12. Sc.) be
rettes, at Mile Jourdains Bedsteforældre holdt Krambod ved Nørre
port til Erstatning for Moliéres Porte St. Innocent; i Fruentimmersko-
len træder Leverrimene i Stedet for den franske Rimleg corbillon (1. Akt
1. Sc.), man støder paa Fiskerkællingerne ved Stranden (samme Sc.)
og Datidens stærkt søgte Sommerforlystelsessteder Frederiksdal og Gyl
denlund (
6
. Ægteskabsregel) ; i Dépit amoureux finder man den murede
Galge uden for Vesterport (3. Akt 10. Sc.); bouquetiére’n, der omtales
i 5. Akt (5. Sc.), er remplaceret af en Citron-Kone, en af Gadens Figu
rer i København1); i Gnieren bliver trente-et-quarante Spillet (2. Akt
6
. Sc.) til Hanrej, Mariage og Puk, etc. etc.
Øjensynlig har man beflittet sig paa at brede et hjemligt Præg
over Komedieteksten, saaledes at den umiddelbart og uden Besvær
kunde tilegnes af Publikum. Oversætteren viser Omtanke, naar Sprog
mesteren i Borgerlige Adelsmand forudsætter, at M. Jourdain er for
trolig med Fransken, medens det hos Molière er Latinen det gælder
(2. Akt
6
. Sc.); herhjemme var jo Kendskabet til det franske Sprog
Bourgeoisiets Fjer i Hatten. NaarMolière nu og da bruger fremmed Dia
lekt, snakker Personerne Jydsk i Oversættelsen, saaledes Mascarille i
5. Akt af Fusentast. Overalt, hvor Lejlighed tilbyder sig, indflettes
Dagliglivets Udtryk og Talemaader; „at være vel opskørtet“ findes i
Tartuffe (5. Akt 1. Sc.) og i Amphitryon (2. Akt 2. Sc.), „gaa Syger i
Vold“ og „købe en Lus for en Daler paa Kreu-Tid“2) træffes i Gnie
ren (1. Akt 3. Sc., 2. Akt 1. Sc.), „Grød at grine af“ (noget at le af)
bl. a. i Dépit amoureux (3. Akt 11. Sc.) og i Tartuffe (4. Akt 3. Sc.),
„spille Bas med“ (spille Halløj med) i Dépit amoureux (3. Akt
8
. Sc.),
„at kaute®) Kastanjer af Emmerne med Kattens Pote“ i Fusentast (3.
Akt 5. Sc.), osv. osv. Folkelige Fyndord som „Muskater“ (o: Kokaser),
„Fornuft-Kiste (o: Hjernekiste) og deslige støder man paa snart hist,
snart her.
Kort sagt
Moliéres Komedier som de fremstilledes paa den
første danske Skueplads har ogsaa i deres ydre Form, med de Til-
lempelser og Lokaliseringer, der øjensynlig tilstræbtes i Oversættelsen,
) I Maskeraden (1. Akt 2. Sc.) omtales „Lisbed Pomerailtz-Kones“ Dat
ter, hos Grove (S. 158) nævnes en afdanket Soldaterkone, der sælger
Citroner.
s
2) Maa forstaas som Krav-Tid ell. Kræve-Tid o: Terminstid. Formodent-
g w
folkeetymologisk Omdannelse af Udtrykket „i eller paa Gre-
V^nS
(j ml- Kalkars Ordbog II, 72 og V, 375), sammentrukket til
„Grevetid d. v. s. en ulykkelig eller ubehagelig Tid. Jeg skylder Dr.
Brøndum-Nielsen og indirekte Prof. Vilh. Andersen denne Forklaring
) Betyder her: rage (sml. Molbechs Dialekt-Lexikon).