145 / 253
141
fylde Aftenen ud — saaledes anvendte Aktørerne dem i al Fald. Man
vil lægge Mærke til, at der ingen udprægede Samfundssatirer er
blandt disse otte, det er fortrinsvis Stykker, hvori Løjerne har Over
taget; de hører alle, paa eet nær, til de foran opstillede to sidste Grup
per. Samtidig med, at Holberg mildnede Satiren og gav Komedierne
et endnu muntrere Tilsnit, gik han over til en mere moderne Form.
I den oprindelige Stamme, den vægtige Førstegrøde af hans drama
tiske Forfatterskab, havde han holdt sig til den gamle Komedies regel
rette Inddeling i fem Akter; thi ganske vist er Stundesløse — der hører
til de ældste, skønt den først fremkom 1726 — i sin nuværende Form
en Treaktskomedie, men allerede Rahbek formodede, hvad der vistnok
ogsaa er rigtigt, at den oprindelig havde været i fem Akter1). Blandt de
otte derimod er der — som Martensen har gjort opmærksom paa2) —
ingen Femaktskomedier, største Parten er i tre, enkelte kun i een
Akt8). Rimeligt er det forøvrigt, at Skuepladsens praktiske Krav, navn
lig den korte to Timers Spilletid, har bidraget til, at Holberg gik over
fra Fem- til Treaktsstykket — mere maaske end de litterære Hensyn.
Af Grundstammen kom kun tolv Komedier til Opførelse. Tre af
dem, som Holberg gav Løfte paa i Just Justesens Betænkning, nemlig
Johannes (senere Erasmus) Montanus, Don Ranudo og Hekseri eller
Blind Allarm, alle Femaktsstykker, kom slet ikke frem paa Komedie
huset i Lille Grønnegade. Det samme gælder tre andre, der først duk
ker op i Udgaven 1731, men efter al Rimelighed er skrevne i de Aar,
Skuepladsen bestod; det er Femaktskomedien Rosiflengius (senere Det
lykkelige Skibbrud) og Treaktsstykkerne De usynlige og Den honnette
Ambition. I andet Levnedsbrev4) har vi Holbergs Ord for, at de fem
af disse seks Komedier ikke spilledes i Frederik den Fjerdes Tid, for
Don Ranudo, der trods den først tagne Bestemmelse ikke kom med i
Udgaven 17315), maa Beviset søges i den Notits, Benjamin Dass har
vedføjet sin Afskrift8). At de seks Komedier ikke opførtes, kan skyl
des Tilfældigheder, det kan ogsaa være Aktørerne, der var utilbøjelige
til at lade dem komme frem, eller Holberg selv, der holdt dem til
bage. De Formodninger, man kan opstille — og som Rahbek
J) Holberg som Lystspildigter III, 255.
2) Martensen I, 57, 275.
8) Diderik Menschenskræk, der ligesom Arabiske Pulver og Julestuen
er overleveret os i een Akt, har Martensen inddelt i tre (I, 56 ff. og IX 7 ff )
) Winkel Horns Oversættelse, S. 197f.
°) Sml. Prænumerationsbekendtgørelsen i Lærde Tidender 1730, Nr. 26;
her findes ogsaa de ældre Titler Johannes Montanus eller Hans paa Bjerget
og Rosiflengius.
J 5
8) Conscripsit hane comoediam celeberr: Prof: Lud: Holberg, acutissimus
apud nos morum censor, nunqvam vero in Theatro Danico exhibita fuit
nec typis impressa (findes paa Bindets første Inderside).