148 / 253
144
største Approbation“ og at Pernilles korte Frøkenstand „gjorde stor
Effekt“1). Lidt mere behersket lyder Aktørernes Dom over Jacob von
Thybo, der endnu spilledes i 1726 og sammen med Boindins Le Port
de mer faar Prædikat af at høre til deres „bedste Stykker“2). Slige
Plakatbemærkninger vidner om Stykkernes Gunst hos Publikum. Poli
tiske Kandestøber og Jean de France rubriceres under de lystige og
fornøjelige Komedier, medens Aktørerne ikke ved andet at sige om
Mester Gert, da den tages op i 1726, end at den ikke er spillet
i lang Tid8). Oplysende om Publikums Smag er ogsaa Aktørernes
Forklaringer over Ulysses von Ithacia, at det er en Komedie i „5 fuld
komne Akter“ og at deri bliver „præsenteret den Stad Troja og en
gloendes Drage i Luften“1). Effekten lokkede mere end Satiren —
Holbergs Parodi virkede øjensynlig mere ved sin Realitet end ved sin
Tendens og opfattedes i samme naive Aand som de gamle tyske Ko
medier, han tog Sigte paa.
Det er Smaatræk, der alle peger i samme Retning, bort fra en
dybere Tilegnelse. Publikum tog imod Løjerne med et naivt og aabent
Sind, men lod Moralen ligge. Den svigtende Evne til at begribe Ten
densen fremgaar med al Tydelighed af den „Korte Undervisning“; at
det her gælder den oversatte franske Komedie, gør intet til Sagen, For
skrifterne om, hvorledes man overhovedet skal drage sig Komedier til
Nytte, taler højlydt om, hvor maadeligt det stod til. Tilskueren maa
fornøje sig over de Artigheder, han har set og hørt, og eftertænke
Sprogets Sirlighed, „men over alle Ting var det nyttigt, om en Til
skuere vilde overveje alle de Laster, som i Komødien, enten ved Sam
tale eller ved forestillede Eksempler, ere lastede og beleede, og der
hos ved sig selv overveje og betragte sit eget Væsen, om han selv
maatte findes skyldig i noget sligt, som gør ham lige saa latterlig
for Verden“5). At Forfatteren ansaa det for nødvendigt at give ind
med Skeer hvad der burde paatvinge sig Publikum som et umiddel
bart Indtryk, er et Vidnesbyrd, der taler for sig selv.
Det vilde være en Paastand hen i Vejret, om man hævdede, at
Holbergs Komedier ikke interesserede ved deres første Fremkomst. Da
de udkom, blev de baade solgt og eftertrykt. Men ligesom Peder
Paars oprindelig var iklædt Gadevisens Skikkelse — og Autor havde
ikke noget imod, at Godtfolk tog fejl, og købte Paarses Historie i den
') Plakater 1726 12/i og 1727 17/s.
2) Plakat 1726 5/8 (trykt i Nyt Aftenblad 1825, Nr. 37)
J)
Plakater 1726 19/v, 27io, 25/io
4) Plakat 1727 27i.
5) Rahbek Dansk, Minerva 1818 I, 452.