150 / 253
146
ger'1)- Men havde der om Holbergs Komedier staaet Røre eller de
havde vakt Mishag udover enkeltes stille Forargelse, saa maatte der
paa en eller anden Maade være naaet Vidnesbyrd derom til vor Tid,
thi de første Tiaar af det attende Aarhundrede er dog ikke Middel
alder. En Kendsgerning er det imidlertid, at ingen samtidig har lagt
Vind paa at antegne noget om Komediernes Skæbne ved deres første
Fremkomst. Ikke andre end Autor selv. Han taler om Avind og han
forsvarer sit Forfatterskab. Af Olsvigs Hypotese2), der saa grundigt
skød over Maalet, er blevet det tilbage, at første Levnedsbrev i visse
Maader maa betragtes som en Apologi. Det apologetiske Element
er vel oprindelig bestemt af Kølighed, Uvilje eller Misforstaaelse fra
forskellige Sider, men er for Holberg (baade i Fortalerne og i første
Levnedsbrev) blevet et Middel og en Anledning til at gaa nærmere
ind paa Øjemedet med de satiriske Arbejder og belære Samtiden om
det moralsk-patriotisk-nyttige i hans Virksomhed; selv havde han jo
ingenlunde ringe Meninger om den. Har Hensigten med Levneds
brevets latinske Form først og fremmest været at faa oplyst Udlandet
om, hvad der udrettedes i Danmark — eller snarere hvad Ludvig Holberg
udrettede —, saa har det næppe heller ligget uden for hans Tanke at
faa de hjemlige lærde Kredse nærmere i Tale; Gram læste det ogsaa
straks8). løvrigt er der en Forbindelse mellem første Levnedsbrev og
Holbergs Stilling til Skuepladsen og Komediedigtningen, som tilstrække
lig forklarer dets Fremkomst. Det er øjensynlig tænkt som en Afslut
ning paa den satirisk-dramatiske Periode i hans Skribentvirksomhed og
er efter hele sin Tendens en litterær Redegørelse, netop saaledes formet
som man kunde vente den fra Holbergs Haand; i en let og skæm
tende Stil ridser han Linjerne op for sit Liv og hidtidige Virken, sam
tidig med at han begrunder og forsvarer sit Forfatterskab.
Angaaende Holbergs Forhold til Skuepladsen og Aktørerne rejser
der sig uvilkaarligt mange Spørgsmaal, som imidlertid næsten alle
maa forblive ubesvarede, fordi Grænserne for vor Viden er saa snævert
trukne. Over for Publikum var og blev han anonym, om end ikke
x) Samlade Vitterhetsarbeten af Svenska Forfattare, udg. af Hanselli, V
(Upsala 1863), 245.
2) Det store Vendepunkt i Holbergs Liv, Bergen og Kbh. 1895. For
uden i Bruuns bekendte Modskrift (Ludvig Holbergs trende Epistler) er Ols
vigs Anskuelser imødegaaet af Karl Mortensen i en større Afhandling (Edda I
og II). I en noget afklaret Skikkelse hævdes de stadig af Just Bing (Dan
ske Studier 1904, Maal og minne 1914, Ludvig Holberg i „Nordmænd“
1917); hvad Dr. Bing navnlig støtter sig til; Levnedsbrevets Forord og
Efterskrift, den aabne Plads til det undertrykte Universitetsprogram (som
naturligvis ikke kunde meddeles Offentligheden), er næppe andet end Fik
tioner — Han6 Mikkelsen og Just Justesen paa en anden Maade.
s) Grams Brev til Fabricius i Hamborg af 3. April 1728.