140 / 253
136
Saxo Grammatico, Gamle Stærkodder med sin Kul-Pose paa Ryggen,
Torkild Jernside, Tordgriin, Eskild Tyrehoved og saadanne gamle
Karle“; i 1. Akt udlader Valerius sig med, at Forlovelse og Ægte
skab er „intet Hestekøb, [saa at] man kan bytte hinanden bort paa
Egeskov Marked1) og faa en Kande 01 til Lejkøb“, medens Molière
blot siger, at slige Forbindelser maa indgaas „avec de grandes pré
cautions“ (Originalens 7. Sc.). Oversætterens Lyst til Udmaling kom
mer tydelig frem mange andre Steder, endnu skal blot anføres 3. Akts
l.Sc. (Originalens 5. Sc.), hvor Mester Jakob holder sig op overVale-
Tius. Hos Molière siger han til Harpagon: „Monsieur, je ne saurais
souffrir les flatteurs; et je vois que ce qu’il en fait, que ses contrôles
perpétuels sur le pain et le vin, le bois, le sel et la chandelle, ne
sont rien que pour vous gratter et vous faire sa cour“; i Oversættel
sen derimod: „Min Herre, jeg kan ikke fordrage saadanne Øjen-
Tjenere, jeg ser for mine Øjne alt det han gør, og gaar og overkigger
hver en Smule Brød der er, hver en Slump der kan levnes i en Flaske,
den mindste Pind Brænde saa stor som en Stikke, en Bitte Salt saa
meget som knap til et Æg, hver et Grysen gammelt grøn Smør saa
stor som man skulde sætte i Næbet af en Kylling for Pip, en Ende
Praas saa lang som det Led af den Finger at kline paa Skorstenen,
saa meget Peber som jeg kan holde paa den Negl, om det var kun
Madsoddet man kund’ lægge en gammel Isterhinde i til at bade en
syg Hest med, saa har han sin Næse i hver et Hul — det er altsam
men intet for andet end at tjene for Øjen for Jer og være lidt“2).
Naar Holberg i Just Justesens Betænkning i første Tome af Ko
medierne stiller den Fordring til dem, der oversætter Molière, at ikke
blot Ordene, men hele Komedien bør fordanskes, ikke alene Scenen
og Navnene, men ogsaa Karaktererne, saa er det kun en Omskrivning
af, at han foretrækker den danske Originalkomedie. En saa radikal
Fremgangsmaade vilde selv en moderne Oversætter betænke sig paa.
I Moliéreteksterne fra den første danske Skueplads er Lokaliseringen
gennemført i samme Grad som det senere var Skik og Brug. I Per
sonlisterne er de franske Navne som oftest bibeholdt, dog kaldes f.
Eks. Arnolphe i Fruentimmerskolen Peder Andersen og Bonden Alain
Ole, ligesom Tjenerfiguren Gros-René i Dépit amoureux har faaet Nav
net Torsten. Derimod er Stedangivelser og lokale Hentydninger næsten
overalt erstattet med andre af en mere hjemlig Klang. I Amphitryon
(l.Akt 2. Sc.) foregiver Mercurius, at han „er bleven strøgen til Kagen
]) Ved Egeskov paa Fyn holdes endnu i Septbr. Maaned et Marked
med Heste og Kvæg.
s) Grysen 3: Smule; Pip, en Sygdom hos Høns og andre Fugle; Mad-
saad 3; tynd Suppe.