142 / 253
138
omtrent ligget i samme Plan som Holbergs Originalkomedie. At meget
af Moliéres Fynd og Slagfærdighed i Replikken var gaaet tabt ved
Omplantningen i fremmed Jord, at Sproget savnede Holbergs Lune,
at det faldt mat og farveløst ud mod hans livfulde Skildring af Situa
tioner og Karakterer, at hans originale Lystspil havde den store For
del, at Indholdet var støbt i sit oprindelige Klædebon — alt det be
greb man næppe. Det er let nok for Eftertiden, der aandeligt staar
Holberg meget nærmere, at faa Øje paa Afstanden, men for hans
Samtid kom den fordanskede Molière og Holbergs originale Komedier
omtrent ud paa eet. Karakteristisk er Erik Pontoppidans Vidnesbyrd
i Theatrum Daniæ (1730), der maa citeres paa Tysk — det er Synd
at oversætte. Talen er om det danske Sprog — det har mere „Douceur“
end det tyske „und ist zu Complimentirung viel insinuanter und
annehmlicher, zur Poesie viel freyer und fliessender, zu Comcedien,
Schertz-Reden und Schnackereyen viel naiver und lustiger“. „Daher
auch“, hedder det videre, „die neuaufgerichtete Dänische Comoedian-
ten-Bande, bey Hofe so wohl als sonst überall, einen ungemeinen
Applausum gefunden hat, und verschiedene neugemachte Piecen des
Dänischen Theatri können denen aus Molière übersetzten wohl die
Wage halten“1). Med øjensynlig Tilfredsstillelse konstaterer Forfatte
ren, at visse originale danske Stykker (der ikke kan være andre end
Holbergs) kommer paa Højde med Moliéres, men han ser ikke, at de
i Sprog og Form, og ud fra en national Betragtning, maa stilles højere
end Oversættelserne.
Holbergs nære Tilslutning til Molière i Komediens Aand og Form
falder naturlig, naar man fastholder Tanken paa den Scene, hans Lyst
spil oprindelig er skrevet for. Har end det klassiske franske Drama
med dets udprægede Karaktertegning i Forvejen staaet for ham som
den bedst egnede Form for dramatisk Digtning, saa har der tillige
ligget en Tilskyndelse i Bevidstheden om, at hans Komedier skulde
konkurrere med Moliéres, og at den Mand, der stod i Spidsen for
Skuepladsen, maatte antages at opøve sine Aktører i den franske Ko
medies Stil og Spillemaade.
Og dog er Holberg noget for sig selv, for en Nordbo noget andet
og mere end; Molière. Det vilde være snæversynet Patriotisme] ikke
at indrømme et Mesterværk som L’Avare Plads ved Siden af Den
politiske Kandestøber — og dog foretrækker vi Kandestøberen. I Ko
mediernes, for en stor Del fælleseuropæiske Figurer og Karakterer har
Holberg indblæst en Livsens Aande, der er et samlet Produkt af hans
Iagttagelsesevne og Skildrekunst, en Forening af Danmark, Norge og
J) Theatrum Daniæ veteris et modernæ oder Schau-Biihne des alten u.
jefzigen Dännemarcks (Bremen 1730) II, 150.