Previous Page  135 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 253 Next Page
Page Background

131

under Indstudering; lige saa vel med Henblik paa den gerrige Har­

pagon som den politiserende Herman von Bremen kunde der da være

Anledning: til at. indprente Publikum, at Personen ikke netop var at

søge i deres egen Stad eller Gade.

Det er den internationale Thalia, Rostgaard lægger disse Ord i Mun­

den. Oprindelig kom hun fra „Græker-Land“ til det gamle Rom,

vandrede Europa rundt og naaede omsider til Danmark. Hun har en

Tegnebog, hvori hun flittig skriver op hvad store og smaa bedriver,

og det bringer hun i Rim, om hun faar Stunder dertil, men det gaar

ogsaa fra Haanden i ubunden Stil; ved sine Søstres, de andre Musers

Hjælp, som har lært at spille paa mangt et Instrument, ved hun at

forestille i ærbar Lystighed, ret som i et Spejl, hvad Folks Idræt er

og hvori de fejler. Det er en sindbilledlig Karakteristik af den klas­

siske Komedie, af Aristófanes, Terents, Plautus og Molière ; det ligger i

Sagens Natur, at Rostgaard ikke i Septbr. 1722 kunde regne Holberg til

de klassiske Komedieskrivere, og naar de Ord, Thalia har at sige ogsaa

passer paa ham, da er det af den Grund, at Holberg bygger paa dem

og tilegner sig deres Form. I al Almindelighed indskærper Rostgaard

Tilskuerne, der er vant til kun at høre fremmede Sprog lyde fra Scenen,

at det ogsaa er muligt at spille Komedie paa Dansk; de maa ingen­

lunde tvivle paa, at man i deres ædle Maal kan sige, hvad andre har

sagt, naar blot Kunst og Øvelse bliver lagt i Sproget. Det maa hel­

ler ikke opfattes som en Hentydning til Holberg, naar Thalia mod

Slutningen af Prologen beder „denne skønne Skare“ om at opsætte

sin Dom en liden Tid og taalmodigt oppebie næste Gang, om ikke al­

ting har den rette Klang just i Dag. Det er ikke en Opfordring til

Publikum om først at danne sig en Mening om den danske Komedie

efter Den politiske Kandestøbers Opførelse, det er blot en Undskyld­

ning for de Mangler, der kunde klæbe ved Førsteforestillingen.

Den rette Forstaaelse af disse Vendinger i Aabningsprologen, der

er taget til Indtægt for modsatte Anskuelser1), er af Betydning for Afgø­

relsen af det Spørgsmaal, om Skuepladsen i sit oprindelige Anlæg

var en national Scene eller blot et Teater, hvor der taltes Dansk.

orskellen er netop, om den fortrinsvis var grundet paa et originalt eller

et oversat Repertoire. N. M. Petersen mener med Rette, at da Skue-

p adsen opstod, var ingen virkelig Nationalinteresse vakt; dog tror han

paa et Slags nationalt Modsætningsforhold inden for de Kræfter der

sa e Sagen i Gang2). Der maa virkelig have været en Modsæt­

ning i Stede, men national var den næppe. Der var ikke Tale

500

ff.Se

f’ EkS‘ N' M' Petersen> 433

f-

Chr- Bruun, Fred. Rostgaard I,

2) N. M. Petersen, 430, 432 f.

9*