247 / 433
<3
239
i Gager, vente hver Morgenstund udenfor Pressens Dør for
. at modtage dens Befalinger. Da disse imidlertid meget
ofte er uforstaaelige, altid modstridende og stundom idioti
ske, naaa de elendige Borgmestre i Reglen gjætte sig frem og
gjøre E t eller Andet, som næsten altid befindes at være det
Modsatte af, hvad der skulde have været gjort. Saaledes
tilbragte den stakkels Borgmester H an se n mange kvalfulde
Timer og søvnløse Nætter med at gruble over visse D ags
befalinger angaaende Begravelsesvæsenet, som
National
-
tidende
havde udstedt under et akut Anfald af Hjerneblød-
hed. Undertiden hjælpe Borgmestrene sig paa en ligefrem
genial Maade ud af Forlegenheden, Pressen havde skraalet
i lang Tid paa, at der maatte gjøres Noget for de Træn
gende, og sam tidig underrettede
Dassavisen
sine Læsere
om, at den agtede at udvide sig. Disse to Fakta kjædede
sig i de stakkels forpinte Borgmesterhjerner sammen i de
mest fantastiske Kombinationer. At
Dassavisens
Udvidelse
vilde være en god Hjælp for de trængende Medborgere,
syntes klart, men hermed kunde man ikke lade sig nøje.
Noget maatte der gjøres! Og i samme Møde forelagdes
der Borgerrepræsentanterne — der, i Forbigaaende sagt,
er Pressens Kontrolpersonale og udnævnes af den paa
kortere eller længere Tid — dels et stort Forslag til en
ny «Almindelighed» og Bygningen af et stort Hospital for
Byens Trængende, dels Oprettelsen af et lille Annex til
Nikolai Taarn for de stærkt Trængende. Saadan kan man
slaa to Spyfluer med et Smæk, naar man bare kjender sine
Pappenheimere. Men det gjer Borgmestrene.
Religionen.
Med Religionen staar det sig upaaklagelig. Især om
Vinteren, fordi om Sommeren har Folk Tivoli og Skods
borg.
En stor Del af Befolkningen er Protestanter, en
mindre Del Arrestanter. Der findes desuden en stor Flok
af kristnede Repræsentanter, men ingen af disse Sekter
tæller saa begejstrede Tilhængere, som den nye Religiou,
der for en halv Snes Aar siden indførtes i Landet a f Doktor
B r a n d e s , denne mærkelig^ Kultus, der i kort Tid greb
saa mægtig om sig. Dens Høvedlærdomme kan fremsættes
i følgende Sætninger:
1) Der er ingen Gud, men B r a n d e s er en Profet.
2) Der er kun én B r a n d e s ; det vil sige, der er nok
E d uar d, men han tæller ikke.
3) Alle Theologer ere Spidsbuber.
4) Sognebaandet bør løses og Daabstvangen afskaffes, for-
saavidt det ikke senere skulde vise sig, at disse For
anstaltninger allerede er foretagne for en Snes Aar
siden.
5) Man skal nægte at betale Præstepenge.
6
) B r a n d e s bør anses for en Martyr.
7) Tilbedelsen af B r a n d e s sker gjennem Angreb paa hans
Fjender, særlig paa P I o u g.
8
) Tolerancens Fane holdes højt.
Alle andre Religions
sekter udryddes; dog fares der lempelig frem mod
disses Medlemmer, naar de blot ville tilstaa, at de
enten er Klokkefaar eller skinhellige Hyklere.
9) Kultusrainisteren menageres.
10 ) Der er ingen Gud, men B r a n d e s er alligevel en
Profet.
Da Universitetet ikke vilde tillade B r a n d e s at
præ
dike denne Lære i dets Sale, tog ban til Berlin, hvilket
han kaldte at «gaa i Landflygtighed». Herover blev hans
Menighed saare forknyt, fordi den syntes, det var tarveligt
at skulle nøjes med E d u a r d og V i l h e l m Mø l l e r , hvor
for den digtede en Højsang eller «Adresse* til Profeten,
som var saare morsom at læse, men ikke god at faa For
stand af. I Norge skal B j ø r n s o n have lavet en lignende
Religion, undtagen at, hvor h e r staar
Brandes,
staar d e r
Bjørnson.
Finanserne
kunne deles i Statens Finanser, Kjøbenhavns Finanser og
de private Finanser.
1
) S t a t e n s F i n a n s e r bestaa af
Statsgjæld, Told
og
Stempelafgifter.
Told er en rar nem Maade for Staten
at tage Pengene ud af Ens Lomme paa, uden at man
mærker det.
Ved Indkomstskatten skal man selv have
Ulejligheden med at tage Portemonnaien op og lede for
Exempel 5 Kr. 18 øre frem, medens der ved Tolden for
svinder 10 Kr., og det Hojeste, Skatteborgeren bemærker
dertil er, at han havde s’gu dog troet, de> Penge havde
holdt Maaneden ud. Paa Grund heraf deles Finansmændene
i Frihandelsmænd og Beskyttelsesmænd.
a) Frihandelsmændene ere de, der have mange Penge og
derfor ville betale Indkomstskat med klingende Ment
og staa i Skattebogen. De vigtigste Frihandelsmænd
ere de Grosserere, der have løst Sognebaand til Mar
morkirken, der bygges af T i e t g e n og Me l d a h l . R i
valiserende Bersmænd siges at se skjævt til Marmor
kirken og agte efter Forlydende at bygge en Farmor-
kirke, en Morfarkirke, et Farfartempel og et Mormor
kapel.
C o b d e n var en stor Frihandelsmand, men
C a r s t e n s« n er det derimod, ikke længere.
b) Beskyttelsesmændene ere Haandværkere i Provinserne,
der holde Møde i S v e n d b o r g , hvor de snakke op ad
Stolper og ned ad Spalter.
Beskyttelsestheorien er
simpel og letfattelig. Den oplyses bedst ved et Exempel.
Meyer i Berlin syr et Par gode Buxer for 18 Kr.
Hansen i Skive syr et Par slette Buxer og tager 28
Kr. for dem.
Forpagter Sørensen paa Gammelgaard,
SU
Mil fra Skive, vil kjøbe et Par Buxer. Kjober han
dem hos Meyer i Berlin, faar han et Par billige og
gode Buxer, kjøber han hos Hansen i Skive, faar han
slette og dyre Buxer.
Derfor kjøber han hos Meyer.
Men hvis Meyer skal betale 1 1 Kr. i Told, bliver hans
Buxer 1 Kr. dyrere. Sørensen vil spare den Krone og
gaar fra Meyer. Hansen sælger sine Buxer: Følgelig
har Sørensen mistet 10 Kr., som Hansen har tjent,
skøndt han er en daarlig Skræder, som hellere burde
sættes til at slaa Sten paa Landevejen end til at øde
lægge godt Klæde.
Beskyttelsestolden er, som man
ser, et nationalt Gode for alle daarlige Skrædere, og
derfor tæller Beskyttelsen saa mange Tilhængere —
blandt de Beskyttede.
2) Om K j ø b e n h a v n s F i n a n s e r kunne vi intet'
sige, i al Fald ikke noget Godt. Den Eneste, der rigtig
véd Besked om dem, er Borgmester F e n g e r , kun han,
han og ingen Anden — undtagen maaske forhenværende
Økonomiforvalter C h r i s t e n s e n .
3) De p r i v a t e F i n a n s e r ere kun saa som saa (sc
herom nærmere Privatbankens salig Reservefond). Af be-
kjendte Finansmænd skulle vi kortelig omtale L e vy Stamme,
hvoraf et Medlem dog i denne Tid til sin og ingen
Andres store Beklagelse har mistet sit lille usyrede Levy-
brød som Statsrevisor.
(Fortsættes.)