302 / 433
294
Et Tab .
H^eii gyldne Tid er længst forsvunden,
Da B
erg
var Gud og H
olstein
hans Profet,
Da SøREN K
jær
gav Roller som Athleth
Og slog for B
erg
i Te rnd r up-Lunden.
Hin blide Bør, hvori sig Venstre lufted’,
Den vared’ kun saa kort, nu er den rent forduftet.
7
Sort ser det ud i Venstres Rækker,
Dets Krigshumør er sunket under Nul,
Og i dets Brystværn nylig kom et Hul,
Som ingen Assens-Plade dækker,
Thi F is c h e r ,
som var Venstres gode Genius,
Han er forduftet nu og afløst af
S c a v e n iu s .
I Ministeriet bar han Prisen;
Thi han var den, der leded’
Aandens
Kraft;
Han var den bedste, «voreses» Land har havt,
Hvis man kan tro paa
Dass-Avisen.
Hans Virksomhed var præget af Ihærdighed,
A f stor politisk Kløgt og af en vis Elskværdighed.
Han virket har for Realismen;
Med Digtergager blev dens Vej bestrøet,
Og ved «H
e l e n e
» saas, at han var født
Til Skytspatron for Helenismen. — .
Naar D
rachmanns
nationale Drama spilles,
Vil F
ischers
store Værd os klart for Øjet stilles.
Der var en Tid, hvor
Morgenbladet
Just ikke laante Øre til hans Pris,
Da han med T
ang
ej ku’e saa godt forli'es,
Som med sin Ven ved Styrtebadet;
Med Angerstaarer paa hin Tid det tænker,
DaTANG hamsøied’til, oghanblevtoetafDENCKER.
Ja Venstre, du har Grund at hyle;
Thi du har tabt en ædelmodig Ven.
A f jer han aldrig noget fik igjen,
Skøndt han forsyned’ jer med Syle.
Derfor har B
erg
med Grund lagt Flor omPlatten,
Mens
S c h e l d e
zoologisk kvæler Abekatten.
Fru Sørensen.
Gud ja, søde Fru Schrøder, det
er rigtignok frygtelig længe siden De har set mig,
men De véd nok, vi har været bortrejst alle sammen,
nemlig fordi efter Sarah Bernhardt var rejst, saa var
der jo ikke mere noget i Kjabenhavn der var værd at
blive for og Sørensen gik om med én overhængende
Apoplexi af Varmen og Frits Grønbæk med Lungeaf-
fektationer af at raabe Yive, og Petrine med sørgelige
Tanker og knuste Forhaabninger paa Grund af Fischer,
som hun nu ikke faar Legat af til at blive Student
for, og desuden kan De jo nok vide, at vi kunde ikke
godt være bekjendte at blive, naar Alle deAndre rejste
og De boer jo her ti! Skyggesiden søde Fru Schrøder,
og har Udsigt til Helliggæstes nye Kirketaarn, som jo
er ganske luftigt, saa De kan jo nok holde det ud, selv
om her er lidt lavt til Loftet og hvad Bagerens i
Stuen angaar, saa vænner man sig jo til det efter-
haanden naar det ikke han være anderledes og det er
jo desuden ganske opmuntrende at høre Bagersvendene
synge om Natten ogFaare&yllingerne omDagen nemlig
til at fordrive Ens Melankolik med som man jo ikke
kan undgaa at have, naar man som De, søde Fru
Schrøder, sidder Enke paa syvende Åar, øg det kan
jo ogsaa være lidt varmt at rejse især i Koupeerne og
jeg kan ikke taale aabne Vinduer fordi det trækker i
min hule Tand, De ved den i Undermunden til Højre,
og Sørensen havde jo en hel Del Ulejlighed med at
hale dem op hele Tiden og var nær kommen i Klam»
meri med en Krigsraad fra Stnbbekjøhing, der vilde
lægge Sag an imod ham for Mordattentat ogKvælning
men blev fredelig da Sørensen fortalte, han havde
været Livjæger, og Gud søde Fru Schrøder er Dø
ganske vis paa at her ikke trækker, for De véd ikke
den Influenza det har paa mig saa sangsibel jeg er
bleven i mit Nervesystem, og saa kan man jo for Sø
sten bare sove og det kunde Sørensen heller ikke be
gribe, at jeg ikke generede mig for at skubbe deMed
rejsende hen i et Hjørne og selv tage Pladsen, men
nu beer jeg Dem søde Fru Schrøder, har man maaske
ikke Lov til at gjøre sig det lidt bekvemt? og naar
dem man rejser med slet ikke véd hvem man er og
hvor man hører hjemme, hvad kan det saa gjøre En,
at de ærgrer sig og mukker, fordi man tager lidt
Plads op, og vi var jo i Schweitz fordi det hører sig
til og det kan jo gjerne være der er dejligt, men jeg
tror det vilde hjælpe naar der ikke var alle de
Bjerge som staaer i Vejen naar man skal se Noget
og jeg syntes de skulde se at faa dem lidt planerede
og Sørensen var desuden gnaven, fordi han vilde have
været paa Gemsejagt, men kunde ikke klavre op ad
Klipperne men blev ved at dratte ned og det Eneste
han skjød var Førerens lille Dreng, som han skjød
fejl af oven i Kjøbet for det var kun hans Kaskjet