303 / 433
285
■
—
-
-----------------------------
i . som han ramte, da han vilde træffe en Gemse, der
heller ikke var nogen rigtig Gemse, fordi det viste sig
senere at være en. Sat, der hørte til Huset, og saa
vilde Sørensen ogsaa have ført et Parti Ost med, men
de sagde allevegne, hvor han spurgte sig for, at Lud
vig Aagaard havde været der allerede, saa der var
ikke Noget at kigge efter, hvorfor vi maatté slaa ind
paa Bitteren og Sørensen fik ti Dusin Flasker ægte
Schweitzer-Bitter med og dermedvilde han forsøde sig
Tilværelsen i Vinter, men uheldigvis sagde jeg til
Toldvæsenet paa Grænsen af Tyskland, at det var
Syltetøj, fordi jeg trode at man slap billigere, men
saa blev Tyskerne lækkersultne og vilde smage og alle
Flaskerne blev komfiskerede, eller annekterede eller
hvad de nu kalder det og det var jo unægtelig en
bedsk Skaal at tømme for Sørensen og da vi kom
hjem blev han strax enig først med mig og derefter
med sig selv om, at nu var der ikke Andet at stille
op for ham end at han fik Nogen til at stille ham op
i Billes Kreds, saa hvis han bare kunde faa Dass-
Avisen til at læggø et godt Ord med fedø Typer af
det orientalske Snit ind for ham og han saa ikke fik
nogen værre Modkandidat end Meldahl kunde det nok
være han kunde slippe ind i Tinget og siden efter i
det Diplomatiske ligesom Bille og nu maa jeg sige
Farvel sød
8
Fru Schrøder og Tak for Kaffe og Dø
kan tro, det er strængt at gaa med Sarah-Krave i den
Varme, men man er
30
nødt til at vise man har Dan
nelse. Farvel søde Fra Schrøder og Tab for Kaffe
nok en Gang!
Statistiak-topografisk Beskrivelse
af
Kongeriget Danmark
i
1880
.
(Fortsat.)
Kaast.
Danmark er et lille Land
med stor Sans for Kunsten, og
endnu større for Kunstnerne.
Dette viser sig især i Bog
handlervinduerne, hvor Kunst
nernes Portræter blive mere
beundrede end deres Frem
bringelser. Enkelte Familje-
overhoveder basere endogsaa
hele deres sociale Anseelse
paa Omgangen med Kunstnere og kaldes derfor »Gjøgler-
bovdinger». Deres Bander gjøre naturligvis kun Gjøgl
med dem, og hele deres Anseelse beror saaledes paa
Gjegleri og Blændværk, hvilket imidlertid ikke forhindrer
dem i at se ringeagtende ned paa den øvrige Menneskehed.
Mellem Kunstnerne indbyrdes hersker der i Danmark altid
den skjønneste Enighed. Misundelsens blege Skygger for
styrre aldrig deres hyggelige Samliv, fra hvilket Kiv og
Uenighed, Ondskab og Bagtalelse for stedse er banlyst.
Vi skulle nu omtale de forskjellige Grene af Kunsten.
M u s i k e n deles i forskjellige Skoler:
1)
K lassisk M usik
, sc-m er den fineste Art. Den
kaldes derfor ogsaa Kammermusik og dyrkes i Kammer
musikforeningen af Kammermusici. Den faas i den kon
gelige Over-Hof-Kammer-Musikhandel, der bestyres af lutter
Kammerherrer og en Justitsraad (se herom V e l g j o -
renhed).
2)
Dansk Musik
er den næ6tfineste Slags og er mere
anset herhjemme end i Udlandet. Den dyrkes af
Wilhelm
Hansen
samt undertiden i sort Kjole og hvidt Halsbind
af
Cæcilieforenimjen.
Denne Forening, der i Modsætning til
J&walds skjønne Digt •Rungsteds Lyksaligheder» kaldes
»Sungs Lyksalighed» styres enevældig af Samme ved
Hjælp af fire eller fem Assistenter. Skulde denne Be
styrelse falde fra, vilde der ligge et ordenlig Assistenshus,
og Foreningen staa Fare for at blive i Bund og Grund
•rungeneret». Den storste d a n s k e Musiker er for Resten
Bée
—
Neupert
er klassisk — hvilket kan ses af hans
egne Udtalelser paa mange forskjellige Steder. De fleste
Andre skærer han over en Réekam, og denne har endnu
adskillige Tænder tilbage.
3)
Neuperis M usik,
som er den mest udbredte.
Naar man nemlig en stille Sommerdag vandrer gjennem
Byens Gader, lyder der fra Stuen og ferste Sal, fra Kjæl-
deren som fra Kvisten, de samme vældige Hammerslag,
der bringe Ruderne til at dirre, Murene til at ryste, Bro
stenene til at skjæive, Hundene til at hyle og Kritiken til
at forstumme. Den fremmede Tourist standser forbauset
— slaar op i sin Bådecker og udbryder: »Ah die Neu-
pertsche Methode! —■ Merkvürdig!» Takket være Neupert
beheve de fleste Kjebenhavnere ikke at ulejlige sig ud i
østre Anlægs Gange for at hère offenlig Musik, det
gaar En som
Trop :
• Gratis man har Tambourmajoren!»
4)
Fremtidsmusikken
dyrkes især om Natten paa
Tagryggene. Udøverne høre Alle til samme Kattegori og
Disharmonien er deres højeste Lov. De danne et særligt
Mestersangerlav, hvori enhver Missekat, der er i Stand tii
at variere Themaet:
•Mjav — Mi—au — Mi—a—u — M—i^-a—u»
med tilstrækkelig Stakkatto i Udførelsen er sikker paa at
findo velvillig Optagelse. Om Dagen dyrkes Fremtids
musikken som Instrumentalmusik af Skralderaænd og Damp
maskiner samt som vocal Musik dels i Chorsang for Ex-
empel i zoologisk Have dels som Solonurnre paa Gader og
Stræder. De mest'yndede Solonumre ere:
Tyve Mørel For Otte Ørel
Sjand — Sjaud — Guld-sjand!
samt
Flæk-ke-Sild og hol-stensk-Sild
Kisse-bær og Stikkels-bær.
5)
Sannes Musik,
der slet ikke dyrkes, siden han selv
kom paa den sorte Syngetavle.
6)
Lirekassemusiken,
der er indstiftet af Myndighederne
for at formane Borgerne til Sparsommelighed og Økonomi.
Saa snart man horer en Lirekasse, holder man nemlig paa
Ørerne og ønsker man havde et Tag i Crone. Der skal
være paatænkt at oprette et musikelskende Aktieselskab
til at opkjøbe samtlige Byens Lirekasser og foretage en
større Lirekassation med Afbrænding af samme paa Nørre-
fælled.
Lirekassemændene ere et taknemligt Folkefærd.
De ere altid glade, naar man giver dem paa Kassen.
Da nærværende Beskrivelse skal være et populært
Værk ville vi ikke indlade os paa den saakalde Gærde
Musik», der opføres som Universitetskantater, ikke heller
paa nogen Afgjorelse af Spergsmaalet, om Tietgen ved
blivende vil spille første Violin i Børsverdenens Kapel, eller
om hvorvidt de af Økonomiforvalteren skaame Fløjter ved
blivende kunne spilles med den samme forkerte Fenger
sætning, eftersom der synes at være ikke saa lidt Skidt i
Fløjten endnu.
(Fortsættes.)