310 / 433
302
liiin lrevc
til
Fætter K r i s t i a n i Nykjøbing.
X .J V .
østen er endt derude hos Eder,
Kornet i Lade og Hæs,
Skyen paa Landmandens Pande sig
spreder,
Bonden er ret i sit Es,
Nu han km beder
Om Begn for sit Græs,
Mens han til Høstgildet feder
Grise og Ænder og Gæs.
Høstener endt,kun i Byen mansveder,
Trækker medMøje det daglige Læs,
Næringssorgernes trykkende Pres
Tungsind i Hjerterne breder.
Høsten er endt.
Hvad har Embedsmanden vel høstet?
Hvad har den gyldne Sommer ham
sendt?
Ham, sompaaPinebænkenblevspændt
Og med Fremtidsløfterne trøstet.
Lommen er tomog. Frakken er vendt,
Blegnet hvert Haab, som blev tændt;
Tro mig, dét falder for Brystet.
Nogen maa hjælpe, men sig mig
blot, hvem?
Landsting ogMinisteriumdrog lijem.
Jagten er aabnet, Jorddrotten jager;
Dyrtidstillæg og Lønningssager,.
Alle de brydsomme Rigsdagsplager
Slaar han i Glem.
Luften er ren og Hindene glamme,
Solen strør Guld
i
Skovenes Bræm,
Bøsserne knalde
,
Haglene ramme
—■
Pokker annamme
Alt det Kævl med det Samme,
Faa vi blot Hønsene frem!
Herremanden vil have Ro,
Ro til sin Jagt og Gildet bagefter,
Bondemanden søger sin Kro,
Nu har han fuldt op i Lade og
T
j
O,
Nu skal han hen og høre paa to
Folketingsmænd prøve Kræfter.
Altid det lyder
:
Giv Tid! Giv Tid!
Sagen tilNytaar i Udvalgskal drøftes,
Først skal herude der drænes og
grøftes,
Før faar Ingen en Hvid.
—
Høsten er endt og Bladene falde
;
Tiden, der gaar,
Gaar ikke lige lystig for Alle.
Dagene skifte, de vexlende Aar
Nye Stridsmænd til Valpladsen kalde,
Andre tilbage i Skyggen sig trække;
NæsteGang Tingene samles, der staar
Tomme Pladser i begge.
Tomme Pladser, thi, Christian, hvor
Finder vi En, der i Landstingets
Række
SomAdmiralskib sig dristig tør lægge
Forrest i Flaaden med Flaget paa
Stang;
Forrest ej blot i Rigdom og Rang,
Forrest i ærlig Kamp for det Rette,
Forrest til alt det Lumske og Slette
Grundig at stække,
Forrest til alt det Gode at vække,
Forrest til Fædrelandet at sætte
Højest, omKampen blev aldrig saa
lang?
Savms i Højres Flaade Grev F r i j s
Ret som et Rangskib med knejsende
Master,
Savnes vil der dog ligervis
En Krydser med Kapergaster:
Bedre Sejler vist næppe der gies
End B illes „Clipperu, naar frem
den haster,
Naar den, som en Delfin præcis,
Skummet fra Boven kaster,
Forrest til dristig Entring snart,
Forrest som „Brander“ blandt Ven
stres Galejer,
Altid med Batteriet klart
Til at hilse paa Berg eller Baier.
Togtet er endt, fra Grunde og Skær
Farten gaar hen, hvor ingen Kadrejer
Mere fra „Tørvemosen“ hamprajer;
Friere aander nu Søren Kjær,
Tauber trækker atter sit Vejr,
Bagger og Ho Is tein svanser og
svajer,
Chresten drømmer om Sejer,
Og Bojsen sliber sit Sværd.
Blot ikke Dejgen vil savne sit Gær,
Klæget og dødbagt bliver vist Kagen.
B ille er væk, men hvor faa vi
Magen?
Mel dahi s Lys kommer næppe i
Stagen,
Alt for godt man kjender dets Os.
Og Goos
Er en sib'ere Lods:
Den Ting er klar jo, som Dagen;
Goos tager vi, og Langeland
Tager ej Goos, men En fra „Gosen“
Til Gottlieb Peter sens Eftermand.
Ja
—
for ai tale rent ud af Posen
—
Lille F du ard, Ferskvandsmatrosen
Fra Morgengnavets plumrede Vand,
Hvis Duft ej minder om Rosen,
Han, der i Fragtfart for Venstrefor
SomÆh-Bæ med raadne Appelsiner,
Snart i Venstredegnenes Kor
Som Folkets Tillidsmand triner!
Christian
,
jeg læser i dine Miner
,
At ikke Du tror
Et eneste Ord,
Men mener det bare „Grin“ er.
Ja sælsomt er Folkevilliens Spil
Paa denne syndige Jord,
Men lad dem blot skabe sig, som
de vil,
Faren er lille, Kommersen er stor
For alle os, der „se til“.
'Cffenlig ^Brtvvexling.
Til Degteren og Politikeren
(gjernstjeme gjemson.
p. t.
Paa Vejen til Amerika.
igjen; Og kunde
Bassunstøj Irenge
op fra Jordens Jammerdal
berettendes,
at
Velærværtigheden
hade faat Forfremmelse og Avang-
semang
tel
Kumsistorialitets-
raad. Naada da, sikken en Basse
-