315 / 433
307
en ©fitémtéfe mettent mig og be anbre førere og ttt
at befiemme ïtben og inbbele famme efter.
Dg fee, ber biet) et gtjlbent @eier=©æri, ber »anbt
Scier ooer be anbre ©ærfer, og © e r g faae, at bet oar
gobt.
Dg @eier«©o?r!et gjorbe ©ftlåmtéfe imellem beSfto*
berate, fom oare fortil, og be tttabifale, fom oare bagtil;
og © e r g ïom ilju, Çoab «loffen oar flaaet.
Dg bet f o r e n e b e © e n f t r e reonebe meb et ftort
©ulber, og ber flete ingen îegn i 6 o I og ttftaane, men
iffun i © e r g å aabne ©anbe, Ijoor ber atter lom en
©ule; og bet bleo liften, og bet bleo Sporgen ben
fterbe 9ïigS=2)ag.
Dg © e r g fagbe: ©anbene orimle af Ieoenbe@joelel
?lf §eelbefante og tøalobefarne, §oer efter ftn ©lagå!
Dg bet flete faa.
9ften ber S e r g ilfeoilbe gioe bem Slibe at feile
ubi, lob (ÿolletinget Ijam feile ftn egen Sø ; og enbog
ber oar meget rørt ©anb ubi ben, og
(jan
fûtte en
©ergefifl paa «rogen, begao bet ftg faa, at ¿an itfe
ftfleb.e noget, men fftaon fiflebe ftg en fjiaabeloo.
Dg © e t g tabte ©attancen, og (jan falbt og flog
ftg paa en ©åfenå*©labe, og ber bleo atter en ©ule i
©anben, og bet Meo ©ften, og bet bleo aftorgen ben
femte fftigå*5Dag.
Dg © e r g fagbe: ©enftre frembringe atte ©lagå
©efter efter ftn ©lagå,
ftot
og alie §aanbe «rgb efter
ftn ©lagå. Dg bet flete faa.
Dg af © e n f t r e fremlom atte $aanbe
ftore ffa?,
^oer efter ftn ©lagå, og atte #aanbe fmaae Sgr efter
fin ©lagå, og © e r g gao bem Sf auber at æbe.
Dg © e r g fagbe; iaber oå nu giøre en ^cerloo i
oort ©ittebe og efter oor fiignelfe, at ben lan Icegge et
Dmflag paa oor ©anbe og giøre ben faa flaf fom en
©anbe*«age !
Dg © e r g giorbe tøcerlooen i ftt ©ittebe; (jan inb<
blcefte ben ffolleaanben igiennem fftcefen og gao ben
fine egne §olger*2)anfle廩rttter paa.
Dg © e r g fatte ben i ffcette&Uboalgetá §aoe at
bgrfeå og beoogtel ber.
Dg © o i f e n fagbe: 5Det er tfle gobt, at © e r g er
ene Ijerom; jeg oil giøre STienefte fom en 2ftebfjicelper,
ber lan oaere Ijoå (jant.
Dg $an lob © e r g falbe ubi en bpb Søon, og
Ijan tog bet $orn, (jan Ijaobe i Siben paa (mm, 0g
bannebe beraf en anben $ærloo, og (jan førte benne
inb i ffoIIe*ïinget
Dg {Jolletinget fagbe: 2)ette er «iøb af mit «iøb
og ©een af mine ©een; berfor fiai ogfaa « a u f ma n n
forlabe © e r g S §cerloo og fjolbe fig til ©o i f e nø , og
be to flutte blioe fom en.
Dg © e r g gjorbe atte biøfeSTing oeb ftt Drb, men
(»anå ftbfte Drb oar oærre enb bet førfte, og bet bleo
i l)an§ ©anbe fom en ©ule, ber oar ftørre enb be
anbre tilfammen, og bet Meo ©ften og bet bleo üftorgen
ben ftette 9tig§*2)ag.
Dg © e r g fjoilebe paa ftne ©ieminger, og (jan
faae alt bet, fom Ijan (janbe giort, og fee, bet oar faare
galt altfammen.
Statiatisk-topografisk Beskrivelse
af
Kongeriget Danmark i
1880,
(Fortsat.)
Kunst,
l e r kun s t e n
har særdeles mange Dyrkere
i Danmark, hvilket man især
lægger Mærke til om Som
meren, fordi der saa hænger
en Malerklat paa hvert ene
ste Hus, man kommer forbi.
Sommetider falde de ned i
Hovedet paa En, hvorfor det
er raadeligst at gaa med
hej Hat, som kan tage Ste
det af og bagefter blive saa god som ny og næsten bedre
for 50 øre. Der gives mange forskjellige Skoler i den
- danske Malerkunst. Enkelte store Kuustnere smere tykt
paa, saaledes Hurtigmaleren Hr. Axel Damki er , hvis
store langelandske Altertavle, med gammeltestamentlige
Motiver desto værre er malet i denne Kalkslagermanér.
Til samme Skole maa endvidere henregnes den berømte
Bataljemaler Hr. Søren Kj ær , hvis glimrende blaa, røde,
gule og grønne Farvegivning i hans Slagstykker stikker
det store Publikum saa stærkt i Øjnene, at det rent over
ser Mangelen paa Finhed i Penselferingen. Andre danske
Malere have især deres Force i Gruppering, saaledes af
døde La r s Bj ør nba k, hvis Kompositionsevne grænsede
til det Vidunderlige. Derfor har ogsaa fornylig en anden
berømt Kunstner modelleret hans Buste. Desto værre lider
Malerkunsten i Danmark stor Mangel paa den Slags dri
stige geniale Naturer, der ved deres skabende Kraft rage
saa højt op over det almindelige Jævnmaal. 1 Regelen
er der en sørgelig Ensformighed i Malemaaden, der nær
mest kan karakteriseres som «Kul og Kridt», Kul til
fjenderne, Kridt til Vennerne. Og altid de samme Su
jetter! Hvert Øjeblik maler En eller Anden Fanden paa
Væggen
al fresco.
Nogle male Korn, andre Kaffebønner,
og enkelte unge Damer male deres Øjenbryn; men den
geniale Opfindsomhed, en vis Mand, ifølge Ordsproget, ud
viste ved at male sin Hale grøn, finder destoværre næsten
ingen Efterlignere.
B i l l e d h u g g e r k u n s t e n trives især paa Maleriauk
tioner, hvor Kunstkjenderne hugge gode Billeder til bil
lige Priser. Billedhuggerne maa ikke forvexles med Bil-
lethuggerne, der. ogsaa kaldes Sjovere og leve af at hugge
Billetter paa Kongens Nytorv. (Se for øvrigt om Bi l l e d
h u g g e r k u n s t under Bryggerier).
Te gn e kun s t e n staar højt, især Aktietegningen.
De smukkeste Tegninger findes i »Dassavisen» og »Nu
tiden*. Det maa jo nemlig anses for fastslaaet, at den
fotografiske Lighed fremkommer ad haandværksmæssig
Vej og ingenlunde kan kaldes Kunst, og som Følge heraf
maa Dassavisens Portræter repræsentere den højeste Kunst,
eftersom der ikke findes fjerneste Spor af fotografisk
eller nogensomhelst anden — grafisk Lighed i dem. Hvad
Aktietegningen angaar, gaar Etatsraad T i e t g e n naturligvis
stadig i Spidsen. For nylig har han endogsaa sendt en
Te g n e r op til Siberien, og man vil derfor snart kunne
vente en Række Prospekter fra den Kant. Desto værre er
der nok en Ha g e ved den Ting ogsaa, eftersom der for
tælles, at Ismejeriet paa Kjøbmagergade og Isoplaget paa
Nørrebro gjensidig underbyde hinanden med Hensyn til
den billigste Istransport
via
Ispahan af Isenkramvarer og
islandske Klipfisk til det nye Marked, men dette er mu
ligvis en mislykket Iskjældermand, der er smeltet i Som
merens Løb og blevet til det bare Isvand.
(Forts.).
---------