319 / 433
311
borgere med, nemlig at det var Synd og Skam
og
muligvis
Borgemeste;.
E klers's
Skyld, skjent det kunde han ikke
sige for vist, fordi han var ikke Skatteborger endnu af
Mangel paa sikker Indtægt, at der havde staaet i Bladene,
at nu var de smaa Sorte ovenpaa, men det var det bare
Løgn og Spidsfindighed, for muligvis var det Tilfældet
andre Steder i Europa som for Exempel paa Langeland
eller i Sydamerika, men herhjemme blev der ikke gjort
Noget for Smaadyrene, saadan som nu for Exempel han
vilde sige ved Biudstillingen, hvor Folk kom bare i de
skammeligste Bihensigter og for at siae Bierne ihjel og
selv sidde og gumle Honningkager. Og var det kanskesens
Menneskekjærlighed! Men saadan bar Storborgerne sig
immervæk ad, at de sugede de fattige Arbedere ud og
slog dem ihjæl bagefter, og hvis han var Vælger, men det
var han ikke af Mangel paa sikker Indtægt, saa vilde han
gaa ud i femte og rejse Proletariatets og de smaa Sortes
Fane, vilde han, og sla alle Totalafholdenhedsmedlemmer,
der ikke undte en fattig forhenværende Værtshusholder en
Braabe, paa Planeten.
F orm anden
bad
M an ritsen
holde sig til Sagen.
M au ritsen
vilde hellere holde op og gaa ned i Be
verdingen og skylle Gummerne med et Par Spidser.
Madam
L udvigsen
var ogsaa en Kvinde af Folket og
hun vilde sige, at hun trode nok om sig selv, at hun
havde et ædelt Hjerte, og det havde hun gjort Prøve paa
mange Gange for Exempel. da der var det Kvarium ude
paa Vesterbro, som han, Viggo Smidt, der er imellem dc
store Dyr nu, havde indrettet, for der gik hun og gjorde
tent hver Morgen og hun stak altid, hvad hun fik tilbage
af sin Frokost, ned til de stakkels smaa Hundestejler,
men de døde jo rigtignok alligevel og hun vilde ligge et
godt Ord ind for Bremseme, for han gik i flere Huse og
vadskede fint og der syltedø de netop i denne Tid og det
var gyseligt og oprørende saadan dc proppede de stakkels
Dyr med Æblegelee og Hindbærmarmelade og det lige nu
Koleraen stod for Døren og saadan en lille Bremsemave
kunde jo nok tage en bel Del, men det kunde ogsaa ende.
med Forskrækkelse og Delirium Tremens og nu alle Dyr
lægerne var til Møde, kunde det blive farligt, bvis det
blev varmt i Vejret igjen, saa skulde der blive Tale om
at holde en Basar, havde hun tre Døttre som gjerne skulde
staa i Cigacbutikken paa den.
F orm anden
trode ikke, at en Basar vilde blive afholdt,
men vilde derimod foreslaa at ansøge om Tilladelse til at
oprette et Loppe-Lotteri, hvis Indtægter skulde tilfalde
Bestyrelsen, der saa heraf skulde udrede
10
Procent til
et Sygehjem og Fribolig for trængende Smaadyr.
Bud
Christiansen
spurgte om Hartvigsen skulde have
Noget af Overskuddet.
Form anden
trode ikke, at Hartvigsen vilde faa Noget
med dette Lotte» at gjøre.
Christiansen
følte sig beroliget og vilde stemme for
Lotteriet.
F orm anden
vilde ikke lade afstemme men anmodede
Medlemmerne om at tænke over Sagen til næste Gang
og hævede hermed Modet.
Over lampepudserens Dagbog,
L ø rd a g .
T)onjuan.
Og jeg vilde lige til at skrive
i Dagbogen om Zerline; Nemlig at hun var sød; Og be-
daarende; Og mesterlig; Og glimrende; Og naiv, Og
grassjøs; Og kunde ogsaa dandse; Nemlig med Valbum;
Som ikke var saa svært, men ikke med Simonsen; Der er
sværere; Og om Brun; Der var salig og glad; Fordi han
gjorde Lykke; Og fortjente den. Men saa træder Petersen
ind i Stuen og jeg kunde strax se, der var noget i Vejen;
Med ham; Fordi hans Næse var saa urimelig rød; Og
dirrede frem og tilbage; Som en Soffit, der lige er hængt
op. Hvorpaa han tog Ordet og bemærkede: Nu drager
jeg væk, Severine,
aa
mulivis fordofter jeg for bestandi
aa
vænner aldri telbage tel Kaanstens fædrenes Tempelhalle
paa Kongensnytorre
aa
faar aldri mere Sjæfen aa se aa
heller ikke Skuret
aa
hører aldri mere Lodvi Aagaar raave
Bravo med Blomsteropkastelse aa gaar aldri mere i
Krurakaven aa nu roller Forhenget ned over mit Livs
fjereAgt aa femte, hvis den blier, foregaar et annet Sted,
aa jeg efterlader min Ongdoms Drømme aa min Mandoms
Bedrefter leggendes Maskineriet i tygge Mogensens Hænner;
Begrunnet Alsaramen i min Kærlihed tel Kaansten, fordig
je har lat mig udnevne liesom Bille tel Komandantens
Gesant aa vel rejse om i al Værtens Lanne aa Riger;
formedelst a der er Dikkedanse aa Sløjberre herhjemme aa
je drager over Sø aa salte Vover liesom Nortenskjøld for
a
finne vos en ny Minjong,
aa
en Tænor
aa
en Resærve-
bas,
aa
en Særline,
aa
en Hakkenjarl tel Ølenslæger, aa
en hel Bonke tel Holberre, nemli fordi vi ellers blier
nødte tel a falle a paa di franske aa hollandske, som er
meiet brilliangte, men osse dyre aa krænkendes for den
nasjonale Følelse, Saa nu Farvel, Severine, aa mor dig
got aa la være a komme i Klammeri; formedelst Etase-
raaden har annet a bestelle en a skelle jer ad aa hol op
a skrive i Dagbogen. Formedelst du ka ikke gjøre de
alene, naar Du skal ongvære min Erfarings Unnerstøttelse,
aa I)u skal heller studere a Livet aa
a
Burnomvildes
Efterladte, aa naar jeg kommer igæn er Du kanske bleen
mere moden aa har lagt Semmikolummerne, som var din
svage Side; a; Aa Du ska bo herhjemme
aa
holle Mutter
me Selskav formedelst hun kan ikke taale Rejsens Om-
skifteliheder begronnet i Sosyge aa Kvababbelse; Hvormæd
jeg har holt min Afskedstale aa gaar bort liesom Bille
med et Arrevoar tel vi ses igjen; Hvorpaa han kyssede
mig paa Panden; Og Stuen var tom; Og jeg var ålene;
Med min Kummer; Og med Dagbogen; Som jeg lukker
med et Suk; Og tænker paa min Fader, salig Andresen;
Og paa Petersen; Og Madam Petersen; Og Malle Knallerup;
Og Prise; Og Komandanten; Og min Barndoms Rosen
knop; Der bar udfoldet sig under Kaanstens Solstraaler
og Sjæfens Disciplin; Og jeg ligger Dagbogen ned i min
underste Kommodeskuffe og vender mig i Tankerne til
Publikum og nejer og smiler og hvisker; Ligesom Sara-
bernar; Mærsi! Mærsi!
F a r v e l!