Mikkel Wibes Sølvbægre
7
da det kunde være nock, om de end til Raadstuen er skien-
ckede, at de 2de deraf till hånds Hukommelse bevares der
og 2de till Broderskabet. Hvilcket alt saaledis till nermere
Godtbefindende indstillis.
Alle disse Forslag behandledes i Magistratens Møder
d. 11. Sept. og 1. Nov. 17861), og det vedtoges, at Mes
singlysekronen og de to Pokaler skulde udleveres til Sel
skabet.
Ved Skrivelse af 15. November 17862) blev der givet
Skydeselskabet Underretning om de trufne Beslutninger.
Dets Skrivelse af 30. November 17863) viser, at Selskabet
har modtaget baade Lysekronen og de to Pokaler4).
Som Forklaring af denne Overdragelse er der Grund
til at understrege, at Forbindelsen mellem Magistraten
og Skydeselskabet netop i sidste Halvdel af det 18.
Aarhundrede var særlig intim. Ved Konventionen af
19. April 1765 var Hovedstadens Overpræsident stillet i
Spidsen for det som »Chef«. I hans Fraværelse fungerede
den Borgmester, som ellers førte Forsædet i Magistraten.
Tvivl om Regnskaber skulde afgøres enten af Chefen eller
af Magistraten. Af Borgmester Herslebs omtalte Skrivelse
7. September 1786 fremgaar det, at alle Magistratsmed
lemmer var Ordensbrødre. Yderligere foreslog Hersleb i
samme Skrivelse, at der skulde udarbejdes en Overens
komst mellem Magistraten og Selskabet, hvorefter dets
Bygning Og Inventarium skulde tilhøre Staden:
». . . Thi Staden og Raadstuen er det eneste borgerlige Pu-
bliqe, hvorunder alle slige Stifftelser og Indretninger henhøre.
Og afgiøris icke dette, saa vill i Tiiden 100 Disputer existere.
0 Mag. Res. prot. 1785—87. S. 423.
2) Se S. 3. Note 1.
3) Se S. 3. Note 2.
4) Af et Brev fra Generalprokurør Cold til Skydeselskabets
Administration
26/2
1812 (Afskrift blandt Tvermoes Papirer) fremgaar
det, at Messinglysekronen allerede paa dette Tidspunkt var forsvundet.