195 / 633
St. Jørgens Mark, Solbjerg By og Nyby Ladegaard
185
Søen. De to Volde om kring Søen, som Buysser opførte,
siges i Rentem esterregnskabet at ligge »langs« Kalve
haven.
Gyldenløvesgade, Kalvehavens Dæmning, er allerede
forlængst afh jem let som Engens nordlige Grænse. I Vest
har denne Eng antagelig naaet helt op til nuvæ rende
Biilowsvej og om fattet det Areal, hvor den store ny L ade
gaard 1620— 23 opførtes, altsaa ogsaa om fattet S v a n e
h a v e n (senere Svanemosen) og S v i n e h a v e n , som
Arealet mellem Ladegaarden og Biilowsvej hed allerede,
da Nyby Ladegaard flyttedes hen paa sin nuvæ rende
Plads. Navnet Svinehaven knyttedes til et Areal tæt
Sydøst for Svanehaven. (Muligt h a r den gamle Sol-
bjerg-Ballerupvej været Skel imellem dem). Kæmner-
regnskabet 1673— 74 h a r i hvert Fald en Notits, hvori
det hedder: »Betalt 4 Karle for Vejen p aa h in Side Lade
gaarden ved Kalvehaven paa 3 Steder at aabne, p aa det
Vandet i Peblingesøen, som stod og spilled paa Bredden
af Dæmningen, kunde faa Luft«. 1676— 77 hedder det:
»Tilkastet Renden bag Ladegaarden ved Kalvehaven, der
var aabnet«. Ved Biilowsvej var, som m an ved, et Over
fald, over hvilket Vandet ad det gamle Aaløb kunde faa
Afløb, n a a r det blev for rigeligt i Aaen til Peblingesøen.
Mod Øst og Syd h a r Kalvehavens Grænse derimod væ
ret om tvistet. Jordebogen 1633 viser im idlertid, at der
paa begge disse Kanter udenfo r den nuværende St. Jør-
genssø var en Mængde Borgerhaver, hvo raf der be
taltes Jo rd sky ld til Byen som Udtryk for, at de tilhørte
Byen og var Fæ stejo rd1). 1674 fik Byen, formentlig som
Anerkendelse af, at Jo rderne her ikke var overgaaet til
Staten ved Plandelen om Kalvehaven, Ret til at opkræve
Jo rdskyld af en Del Jordejere, der havde Kongens Skøde.
Kongen, der i det 17de Aarhundrede ud førte store Fæ st
ningsarbejder paa Byens Vestfront, disponerede sam tidig
‘) Jfr. nedenfor S. 191.