197 / 633
St. Jørgens Mark, Solbjerg By og Nyby Ladegaard
187
Have af den rige københavnske Borger Godthardt Braem,
og det siges ud trykkeligt, at der af Arealet betaltes Jo rd
skyld til Byen. Men som Statsejendom regnedes det siden
i K raft af den gamle Regel, der laa i det foran nævnte
Reskript af Ju li 1635, til Amtet og ikke til Byen. Naar
Byen og Slottet i M iddelalderen altid omtales som sam
menhørende, m aa derfor enten T ilstanden dengang have
været en anden end den i Reskriptet nævnte, eller der
maa med Byen menes den østlige Del, som da senere kan
være indlemmet i den vestlige og uafhængige (?) By
(omkring Vestergade og Kattesund).
Ogsaa Arealet Syd for Vesterbrogade mellem D ron
ningens Enghave og Afløbet af St. Jørgenssø (Viktoria-
Abel C athrinesgade) kan følges saa langt tilbage, at det
kan ses, at det ikke 1621 er overgaaet til Staten, at det
altsaa ikke da h a r h ø rt til Kalvehaven. Dette Areal u d
stykkedes i Begyndelsen af 1650’erne til en Snes Lods
ejere, der havde m aattet afstaa deres Jo rder nærmere
Byen til Fæstningens Udvidelse. Vesterbrogade, der 1639
i Thingbogen for Sokkelund Herred omtales under Navn
af Brogade (muligt er den B r e d e g a d e , der nævnes i
Thingbogen 1640, den samme) fik 1650 officielt Nav
net R o s k i l d e g a d e . Mellem nuv. Matr. Nr. 74 og 75
blev 1650 an lag t en Gade Sydpaa, der skulde kaldes
A m a g e r g a d e og parallel med Vesterbrogade anlagdes
sam tidig 186 Alen Syd for denne en B e l t g a d e . Re-
ventlowsgade om tales under Navn af T v æ r g a d e n , fo r
mentlig den samme, der i Skødet p aa D ronningens E n g
have kaldes S trandgade. Gaden fra GI. Kongevej til
Vesterbrogade var 1624 ogsaa blevet k ald t Tværgaden,
men da den ene Side næsten helt optoges af Hans Man-
dixen, h a r Navn formentlig ikke været nødvendigt for
dette Gadestykke.
De P arceller1), der udlagdes Syd for Vesterbrogade i
9 Se K. D. III. Langs B o s k ild e g a d e fik følgende Skøde (Facade
længden tilføjes):