29 / 633
GYLDENDALSKE BOGHANDELS EJENDOM
I KLAREBODERNE OG DENS BYGMESTER.
Af FR. WEILBACH.
D
en store og fornemt udseende Gaard, hvori Gylden
dalske Boghandel har haft Sæde i 140 Aar, har al
lerede derved faaet historisk Betydning. Men Gaarden,
hvis Historie gaar adskilligt længere tilbage end Søren
Gyldendals Tid, er ogsaa i sig selv mærkelig. Forhusets
Façade er vist enestaaende ved de dekorative Stukram
mer, som omgiver Vinduerne i de 5 midterste Fag. Ind
vendig er der i en Række Værelser bevaret smukke Stuk-
lofter, fra det 18de Aarhundrede, og naar man forsker i
Bygningens Historie, vil man finde, at det ikke er nogen
Tilfældighed, at den er saa rigt udstyret med Stukkatør
arbejde.
Som Façaden ser ud nu, h a r den set ud i omtrent 180
Aar. Beviset herfor har vi i Thuras »Hafnia hodierna«
(1748—49), hvor Huset er afbildet paa Tab. 42. Thura
kalder det for »et stort og meget anseeligt Borgerhus«,
en ganske træffende Betegnelse. Det har nok en vis for
nem Holdning, men en nærmere Betragtning vil dog
hurtig overbevise en om, at det ikke kan være et Værk
af en af Tidens mere fremragende Bygmestre som Thura
eller Eigtved. Paa den anden Side er det ikke noget al
mindeligt Murmesterhus. Bygmesteren har været indøvet
i Baroktidens Regler for Façadekomposition. Han har
forstaaet, at Ensformigheden i den 15 Fag lange Façade