20
Gyldendalske Boghandels Ejendom i Klareboderne
maatte brydes; han har derfor givet Midtpartiet med de
5 Vinduesfag et lille Fremspring og dekoreret Vinduerne
med de smukke Stukrammer; men han har ikke, som en
mere betydelig Bygmester vilde have gjort, givet det do
minerende Midtparti en Modvægt ved ogsaa at fremhæve
de to yderste Fag ved Enderne paa lignende Maade. Dog
giver de to Porto og Kældernedgangene en vis Balance.
Portene har oprindelig været ganske ens af Ydre; den
enes barokke Ornamenter er moderne, opsat af Leuning
Borch i 1904; Sprosserne i Portvinduet er tegnet af Tho r
vald Bindesbøll.
En anden Mærkelighed ved den Gyldendalske Bog
handels Ejendom er den højst besynderlige Tagkon
struktion paa Forhuset. Bygningen har i det hele taget
Interesse i flere Henseender, og det vil lønne sig at ud
forske dens Historie lidt nøjere. Der har tidligere været
skrevet herom i en Jubilæumsartikel, der fremkom i
»Tilskueren«s Decemberhæfte 1920 i Anledning af Fo r
lagets 150aarige Bestaaen. Men det, som her meddeles
om Husets Opførelsestid og første Bygherre, er ikke rig
tigt. Forfatteren mener, at Huset er bygget af Gehejme-
raad og Overceremonimester Victor Christian von Pies
sen, som ejede Gaarden 1754—71. Men det er umuligt,
da Huset som foran omtalt er afbildet i »Hafnia ho
dierna«. Det kan heller ikke være rigtigt, at Piessen
havde købt Grunden af Murmester Christian Bøhme og
Stukkatør Abraham Stoy; thi Stoy døde i 1734 og Bøhme
gik fallit i 1743. Huset er i Virkeligheden mere end 20
Aar ældre, og vi maa for at faa Rede paa dets Bygnings
historie gaa tilbage til Tiden omkring Københavns store
Brand 1728.
Før Branden laa der her paa en Grund, der — lige
som Nicolai v. Hiittens Grund ved Købmagergade — var
matrikuleret under Nr. 9 af Rosenborg Kvarter, et Hus.
der tilhørte Enevold Schrøders Enke. Grunden var 89