44 / 633
34
Gyldendalske Boghandels Ejendom
i
Klareboderne
i den buede Overgang fra Væg til Loft, medens det flade
Loft har faaet en moderne Dekoration, dog med Motiver
fra Baroktiden. Ellers er Udstyrelsen overalt fra en se
nere Tid, idet der i denne Etage er sket gentagne Fo ran
dringer; i Direktør Hegels Kontor og i et andet større
Værelse er der Loftsdekorationer i Empirestil.
Allerede Frederik II og Christian IV benyttede »Døn-
nikemestre« og »Kalksnidere« til at udsmykke deres
Slotte; men navnlig i Christian V.s og Frederik IV.s Tid
optræder talrige Stukkatører, for største Delen Italienere.
Stoy har vel ogsaa været Udlænding. Der er hidtil ikke
oplyst meget om de Kunstnere, som dyrkede denne
smukke Kunst; og det har navnlig været vanskeligt at
bestemme Abraham Stoys Stilling mellem de samtidige
Stukkatører, da det meste af hans Arbejde paa Slottene
er gaaet til Grunde. Det er derfor ikke uden kunsthisto
risk Betydning, at det kan paavises, at han har bygget
Huset i Klareboderne.
Paa Københavns Slot havde Stoy meget Arbejde u n
der den store Ombygning i 1724—27; men alt dette gik
jo til Grunde, da Christiansborg blev bygget. Paa F re
densborg arbejdede Stoy ligeledes sammen med Brenno,
Auzoni og de to Brødre Sturmberg, af hvilke den ældre
og mest bekendte, Johan Christoph, døde under Arbej
det, idet han paadrog sig en Sygdom ved at arbejde om
Vinteren i de raa og fugtige Gemakker. Den mest be
troede af de fire Stukkatører var Brenno, som tillige var
Billedhugger og kunde modellere hele Figurkompositio
ner i Stuk. Han fik derfor de fornemste Sale, Kuppel
salen og Havesalen, at dekorere. Den ældre Sturmberg
var ligeledes Billedhugger; hans Hovedværk er Christian
V.s og Charlotte Amalies Sarkophager i Roskilde Dom
kirke. Stukarbejderne paa Fredensborg, som vel navnlig
maa skyldes den yngre Broder, er meget smukke og er
mere tiltalende for en nordisk Smag end Brennos; de har