523 / 633
Hof- og Stadsrettens Gaard paa Østergade
513
som ogsaa var til Salg. Den sidste blev man dog snart
færdig med; den kunde ganske vist købes for 9 a 10000
Rd.; men den var under Optøjerne efter Struensees Fængs
ling blevet saa ramponeret, at det vilde koste
1 1
å
12000
Rd. at sætte den i Stand, »saa at denne Gaard formedelst
Bekostningerne og Indretningens Langvarighed ikke
kunde komme i Betragtning«.
Grev Ahlefeldts Gaard blev takseret til 19000 Rd. og
Bekostningen ved dens Indretning anslaaet til 2300 Rd.
Juvelerer Fabritzius’ Gaard eragtedes at være 18000 Rd.
værd og sammes Istandsættelse at kunne koste 2300 Rd.
Direktionen holdt den Ahlefeldtske Ejendom for bekvem
mest i Henseende til Rummelighed og Værelsernes Belys
ning. Den var for Tiden udlejet til den engelske Minister.
Finanskollegiet undlader dog ikke i sin Forestilling at
fremhæve, at baade Hof- og Stads-Retten og Kancelliet
stadig er af den Mening, at v. d. Liihes Gaard af alle
bedst vil tjene til denne Rets Holdelse.
Medens disse Undersøgelser stod paa, indkom der et
nyt Tilbud fra Kaptajnløjtnant i Søetaten Rasmus Aren
drup, som ejede en Gaard paa Østergade ved Siden af
Gabels Gaard. Den havde dengang Matr. Nr. 35 af Køb
mager Kvarter; efter Rawerts Matrikel fik den Nr. 53 og
senere Gade Nr. 52. Gabels Gaard fik derimod Matr.
Nr. 52 og Gade Nr. 54. Det er dette, der har fremkaldt
Forvekslingen i Bruuns »København«. Arendrup var ble
vet forflyttet til Aalborg og var derfor meget opsat paa
at faa sin Gaard solgt, selv om det skete med Tab.
Finanskollegiet har, som foran omtalt, gjort to Fore
stillinger om denne Sag. Da den første blev indgivet den
7. Oktober 1772, medfulgte der Grundrids af Ahlefeldts,
Gabels og Fabritius’ Ejendomme, udarbejdede af Hars-
dorff, og tillige et Overslag over Istandsættelse af Ahle
feldts Gaard; Finanskollegiet havde derimod endnu ikke
fra Overbygningsdirektionen modtaget nogen Beregning