522 / 633
512
Hof- og Stadsrettens Gaard paa Østergade
faa Institutioner, som ikke straks blev afskaffet af den
nye Regering; den bestod indtil September 1782. Sjælen
i Direktionen var Hofbygmester Harsdorff, og det blev
ham, der fik det Hverv at syne Ejendommen. Den 29.
Maj kunde han indberette, at Gaarden paa Købmager-
gade efter hans Skøn var 28 å 30000 Rd. værd, som den
stod, og at deri var overflødig Lejlighed til Hof- og Stads
rettens Holdelse; men hvad angik Omkostningerne ved
Indretningen, kunde disse ikke bestemmes nøjagtig i F o r
vejen. Han anslog dem dog skønsmæssig til ca. 3000 Rd.
og tilføjede, at der kunde frasælges nogle Pladser bagved
Gaarden, som maatte indbringe henimod 4000 Rd.
Skønt v. d. Liihe var villig til at sælge for 25000 Rd.,
mente Finanskollegiet, at det var for stor en Udgift for
den kgl. Kasse, og at man maatte se sig om efter andre
Muligheder. Der fremkom da først et Tilbud fra General
Grev v. Ahlefeldt1), som ejede en Gaard paa Østergades
sydlige Side. Han forlangte 16000 Rd., hvoraf de 12000
kunde blive staaende i Brandkassen til 4 p. Cto Rente.
Endvidere tilbød Juvelerer Chr. Fabritzius (skriver sig
Christ
0
Faberitzius) at sælge sin Gaard paa Hjørnet af
Købmagergade og Silkegade for 15000 Rd.
Om disse to Gaarde skulde nu Overbygningsdirektio
nen afgive sin Erklæring; men da Pladsen her var mere
indskrænket, og det var vanskeligt at se, hvorledes de
26 Værelser, som Retten ønskede, kunde fordeles paa en
for Sagernes Gang formaalstjenlig Maade, anmodede Di
rektionen om, at E tatsraad Horn maatte træde sammen
med Professor Harsdorff »for conjunctim at tage den
bedste Plan til Indretningen«. Det var der naturligvis
ikke noget i Vejen for, og Finanskollegiet foreslog tillige
i en Skrivelse af 14. Juli Direktionen at undersøge Ga
bels Gaard paa Østergade, altsaa Efterslægtens Gaard,
9 Vistnok Grev Conrad Vilhelm A., som i 1772 blev udnævnt til
Guvernør i Fredericia.