HOF- OG STADSRETTENS GAARD
PAA ØSTERGADE.
Af FR. WEILBACH.
H
of- og Stadsretten er som bekendt oprettet af Struensee
ved en Kabinetsordre af 26. April 1771, og er den
eneste af hans mange Reformer, der har faaet nogen
varig Betydning. I sin længste Tid har Retten haft sit
Sæde paa det gamle Raad- og Domhus paa Nytorv; men
dette blev først færdigt i 1817; før den Tid boede Hof-
og Stadsretten i en Gaard paa Østergade.
Hvor denne laa og hvorledes den saa ud, synes ikke
at være almindelig bekendt. Ser man efter i Carl Bruuns
i øvrigt saa fortjenstfulde Værk »København«, finder man
der (III, S. 623), at Hof- og Stadsretten Mikkelsdag 1773
flyttede ind i sin nye Gaard paa Østergade, Efterslægtens
Gaard, som var købt af Kaptajnløjtnant Arendrup. Det
skulde altsaa være den bekendte Renæssancegaard Nr. 54,
Rentemester Henrik Mullers Gaard, som først i vor Tid
er forsvundet, da Illums store Forretningshus blev byg
get. Det er imidlertid en Fejltagelse. Derimod er det rig
tigt, at Sælgeren var Kaptajnløjtnant Arendrup; men den
Gaard, som han ejede, var Nabogaarden mod Øst, som
nu ogsaa er indgaaet i Illums Ejendom. Der ha r været
Tale om at købe Henrik Mullers Gaard, som paa den
Tid kaldtes Gabels Gaard, og der var tilbudt flere andre
Ejendomme; men Valget faldt paa Arendrups, som var
den billigste.