536 / 633
526
Fornærmelse mod en Skildvagt
i Huset, og Nagel sender straks Kasteskytset tilbage. Re
sultatet af Kampen blev til sidst, at Michel List måtte
fortrække, og kort efter blev Tappenstregen slået; der
kom en anden Skildvagt, og Folkene i Huset gik efter
megen Snakken om det passerede til Ro.
Næste Morgen var begge Parter noget nervøse. Vagt
kommandøren på Toldbodvagten, hvortil List hørte,
sendte en Mand hen for at se, om der var sket større
Skade, og under de Forhandlinger, som dette medførte,
synes Søborg at have bestemt sig til at gaa angrebsvis til
Værks og indsende Klage til Kommandanten. Både i
denne Klage og senere i et Indlæg, som han sender Ret
ten, fremstiller han sig selv og sin stakkels Hustru som
fredelige Folk, der er overfaldet, udskældt og slået af
List, som sikkert vilde have dræbt dem, hvis ikke Himlen
havde frelst dem »fra Skildvagtens grusomme Adfærd
ligesom nogle Får, der udrives af Ulvens Strube«. At
h a n skulde have brugt Vold, er en urimelig Beskyldning,
da han lige over for »den armerede, udrustede og be
væbnede Skildvagt« kun var forsynet med en — Tobaks
pibe, »hvad Retten vel vil eragte at have været et ikkun
skrøbeligt Instrument og Gewehr!«
Klagen gjorde kun ondt værre. De militære Myndig
heder, Kommandanten Grev Sponneck og Lists Regiments
chef Generalmajor Schack, følte sig fornærmede og kræ
vede, at der skulde gives Michel List, Krigsmagtens
ukrænkelige Repræsentant, vedbørlig Satisfaktion og Op
rejsning. Efter et Par Forhør ligger Sagen så nogenlunde
opklaret, og Søborg er kommet i Tanker om, at alt, hvad
han ønsker, er Forlig og godt Venskab med Michel List.
Men denne har sine Ordrer og kræver Sagen ført til
Bunds.
De første Ofre bliver da Probst, Schultz og Nagel, de
tre Musketérer. Som gode Kammerater søger de først at
dække hverandre, men da det fastslås, at enten må det