HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

530

Smaastykker

Et af Afsnittene i den nævnte Instruks betegnes som

»Skild-Vagternes Pligter i Almindelighed«, og heraf skal

fremdrages følgende Punkter:

»1. Naar en Skildvagt tiltræder Posten, maa han af

sin Formand forlange Efterretning om, hvad han har at

besørge, og Posten ren overlevere; hvilket han ligeledes

selv iagttager og afviser dem, som handle herimod; men

at fratage dem Hatten eller at afpresse dem Penge, for

bydes ham strengelig.«

Det karakteristiske ved dette Punkt er Bestemmel

sen om, at Skildvagten ikke maa fratage den Person Hat

ten, der handler imod hans Instruks; man skulde jo

netop synes, at det var en praktisk Maade at samle Be

vismateriale mod en Person, han ikke kender. løvrigt

benyttes noget lignende i Praksis i vore Dage, idet en

Befalingsmand i Tilfælde, hvor en ubekendt underord

net forser sig paa offentlig Gade og nægter at opgive sit

Nummer, fratager ham hans Hue, Sidevaaben el. lign.,

for paa den Maade senere at kunne udfinde den skyldige.

»3. Ingen Skildyagt maa . .

anmode nogen om

Brændevin eller Drikkepenge eller imodtage saadant,

enten det gives ham i Hænde eller lægges og henkastes

til ham i Skilderhuset eller paa Jorden.«

I vore Dage maa Skildvagten overhovedet intet mod

tage, naar han staar paa Post; men den Gang har man

altsaa kun kunnet tænke sig det ene: Brændevin.

I Pkt.

faar man at vide, at han skal præsentere

Geværet »med Anstændighed« »for det kgl. Herskab, Rid

dere og alle saavel i Landets egen som i fremmede Puis-

sancers Tjeneste staaende og med Felttegnet benaadede

Officerer«. Naar Retræten var slaget, skulde han der

imod kun præsentere Gevær »for Ronderne, efterat have

bekommet Feltskriget« (nu Feltraabet) og saa selvfølge

lig »for enhver af det kgl. Herskab, som kommer hans

Post forbi.«

. Alle Skildvagter, undtagen Honnørposterne, skal,

saasnart det er bleven mørkt, hver halve Time tilraabe

hinanden: »Hvem der!« og den Skildvagt, som mærker,

at den nærmeste Post ej gør samme Anraab, melder sligt

til Vagten ved Anraab fra en til anden Skildvagt.«

Man faar gennem dette Punkt et Indtryk af hele det

Net af Skildvagter, hvori Byen paa de Tider var ind-