68 / 633
58
Kastellet Frederikshavns ældste Kirke
ligger der absolut intet om dens Indre. Antagelig har det
hele kun været et ganske almindeligt Rum med eller
uden Bænkerækker for Menigheden. Man tog det den
Gang ikke saa højtideligt med Mageligheden. Saaledes
hedder det i en Forordning af 4. Juni 1708 (R. G. I, 173)
om, hvorledes Garnisonen i Rendsborg havde at forholde
sig under Gudstjenesten i den derværende Krist-Kirke,
at naar alle Siddepladser er optaget, skal det øvrige
Mandskab istaa op, ved 'hvilken Lejlighed det paabydes
Underofficererne, at »die Leute compress an einander ge-
stellet werden«.
Alter synes der ikke at have været, eftersom det alle
rede i 1664 hedder, at Altergangen for Kastellets Garni
sons Vedkommende foregik i Holmens Kirke. Lige saa
lidt kan der have været noget i Retning af et Orgel, efter
som det først efter Opførelsen af den nuværende Kirke i
1704 fremhæves, at der i denne er bleven anskaffet et
»Positiv, for at Menigheden kan holde samme Tone«.
Derimod maa der, i hvert Fald fra 1687, have været en
Døbefont, eftersom man fra dette Aar og indtil 1703 har
en Opgørelse (Hist. Tidsskr. V, 3, 521L) over det aarlige
Antal af døbte Børn; det viser sig, at det højeste Antal
pr. Aar er 40 i 1688, det laveste 14 i 1676; i Gennemsnit
for de 17 Aar: 23,8.
Al Kirkegang var paa hin Tid tvungen for de mili
tære, et Forhold, der for Kastellets Vedkommende ved
blev at bestaa indtil 1855, da det paa Forslag af Pastor
Harald Peter Ipsen (Præst i Kastellet 1854—1871) blev
ophævet. Der var fastsat strenge Straffe for Udeblivelse
fra Gudstjenesten, og selv om dette og andre lignende
Forhold selvfølgelig ikke gjaldt specielt for Kastellet,
men overhovedet for alt, hvad der kom ind under Mili
tærvæsenet, skal det dog her anføres, at det i Christian
V’s Artikel-Brev og Krigs-Rets-Instruktion af 9. Marts
1683 bl. a. foreskrives, at alt Krigsfolket omhyggelig skal