69 / 633
Kastellet Frederikshavns ældste Kirke
59
være tilstede, naar Gudstjeneste forrettes, saaledes som
den af Kongen ved Arméen eller Garnisonen er anordnet;
hvis saadant ej sker, skal de 1. Gang af Præsten paa
mindes, 2. Gang, naar det Kaptajnen eller Obersten er til
kendegivet, skal de, dersom det er en Gemen, straffes med
Halsjernet, er det en Underofficer, miste K Maaneds,
men en Overofficer
2
Maaneders Sold. At alle kirkelige
Handlinger foregik paa Tysk, siger sig selv; thi mellem
de militære kendtes overhovedet intet andet Sprog end
dette, der blev anvendt overalt og først og fremmest som
Kommandosprog, og fandtes der endelig en dansk Mand,
der ikke forstod Tysk, var dette ingen Hindring for ham
i at være tilstede under Gudstjenesten, derimod blev han
i sit tjenstlige Forhold betragtet som en Slags 2. Klasses
Soldat, hvem intet særligt Hverv kunde betroes.
At der trods den tvungne Kirkegang fandt megen
Ugudelighed Sted, vil for Kastellets Vedkommende kunne
ses af min Afhandling: »Kastellets Marketenderier« (Nær
værende Tidsskrifts II Rk. 1. Bd, særlig Side 452—458),
hvor ogsaa det mærkelige Forhold fremføres, at Marke
tendernes Forseelser ofte afgjortes med Bøder, der til
faldt Kirken eller endog var en Del af Præstens Indtæg
ter. Som et supplerende Eksempel skal anføres følgende
fra en Krigsretssag af 28. Maj 1695: En Tambur fra
Kastellet havde uden Tilladelse ladet sig vie til en anden
Tamburs Enke. Vielsen var bleven foretaget af en for
henværende Garnisonspræst, der var bleven kasseret, og
som boede i Borgergade, hvor Vielsen fandt Sted. Den
paagældende Præst havde foretaget Vielsen paa Hosesok
ker, da han paa Grund af Svagelighed ikke kunde have
Fodtøj paa, og han havde faaet 1 Dukat for sin Umage,
hvorhos han havde tilvejebragt et »Troskabsbrev«, der
var underskrevet med et falsk Navn. Tamburen fik for
denne Forseelse en Straf af 12 Gange Spidsrod.
Præstegerningen for de militære Præster kunde paa