188 / 209
PYENS G JENEROBRING
1 6 5 9
.
Polakker under P i a s c z y n s k i og Østerrigere under v. d. N a t h
sammensatte Avantgarde havde under Marschen et Sammenstød med
2 svenske Rytterregimenter under Grev K ö n i g s m a r c k og Oberst
P e t e r , der vare udsendte paa Rekognoscering; a f nogle ved dette
Sammenstød gjorte Fanger fik maa at vide, at Svenskerne forskansede
sig tæt foran Nyborg.
Schacks Korps gik til Raagelund. Næste
D ag tog dette Teten og marscherede med Hovedstyrken til Ullerslev;
Polakker og holstenske Ryttere under Generalmajor T r a m p e dannede
Avantgarden. Ebersteins Korps gik til Flødstrup. Ved 2 D ages Marsch
var man altsaa kun kommen 2% Mil fra Odense. Grunden hertil maa
søges hos Schack, først og fremmest fordi denne ikke ønskede at haste
med at levere et sandsynligvis blodigt Slag, eftersom Fjendens Under
gang efter hans Mening ad anden Vej kunde hidføres sikrere og med
færre Ofre. Der er fremdeles ingen Tvivl om, at Hensynet til hans
Troppers Beskaffenhed har været medbestemmende ved Anordningen
a f den langsomme Marsch. De havde vist sig tapre og uforfærdede
og vare fortrinlig anførte a f saa erfarne Krigere som H a n s A h l e fe l dt
og T r a m p e , C l a u s A h l e f e l d t og K i l l e g r e w , men flere af
Regimenterne vare nyhvervede og lige formerede i Kiel, og disses
Mandskab var ikke saaledes som Ebersteins Tropper øvet og vant
til de Savn og Anstrengelser, som følge med flere D ages Kamperen
i vedholdende Regn og Marsch ad slette, opblødte Veje.
Tilmed
forsinkedes Marschen for Schacks Korps betydelig ved det store
Tros, som medførtes; alene Brockenhuus’s Ryttere havde over 100
Soldaterkoner og Børn at transportere.
Eberstein, der, da Schack
passerede ham, havde gjort et nyt forgjæves Forsøg paa at faa af
holdt Krigsraad — hvorpaa de brandenborgske og østerrigske Offi
cerer af en eller anden Grund vare meget opsatte — anmodede
om Aftenen, paa Ditlev Ahlefeldts Forslag, paany Schack om en
Sammenkomst, som han mente passende kunde finde Sted midtvejs
mellem de respektive Hovedkvarterer. Schack var højst uvillig hertil,
men efter megen Frem- og Tilbagesnakken kom Mødet dog istand
og blev af stor Betydning, idet Schack paa Ebersteins bestemte Ud
talelse om, at han vilde marschere løs paa Fjenden ad korteste Vej,