183 / 209
tyde, som hans Korps, da Rytteriet var Hovedvaabnet, var istand til for
holdsvis hurtigt at kunne give Møde paa de truede Punkter. Dog maa
det erindres, at omtrent enTrediedel a f Styrken laa spredt langs Øens
Kyster som Strandvagt og Skansebesætning og altsaa kun tildels
kunde komme til Nytte. S c h a c k s Landstigning foregik med voldsom
K raft, dækket af Ruyters Kanoner og de gunstige Terrænforhold
ved Kjerteminde Fjord, og Sulzbach vilde derfor neppe have kunnet
hindre den, ihvorvel Carl Gustav om denne Begivenhed misbilligende
siger: »Vid Kårtemiinde ar det så handteradt, att ja g ånnu ej vet
hvems skulden dertill år, ej heller ha rytterna velat fekta«. Men
E b e r s t e i n , der med sine usselige Transportmidler maatte bruge 5 Dage
for at faa alle sine Tropper over, burde ikke være kommen iland
uden at have lidt alvorlige Tab. I det Hele tør det vel siges, at
Sulzbach, efterat Schack var landet Nord for Kjerteminde, burde
have spærret Passet ved Munkebo og Broen over Kjerteminde Fjord
med mindre Styrker og resolut med Hovedstyrken burde være
gaaet løs paa Eberstein ved Middelfart; at dette ikke, saaledes som
det, omend noget sent, var paatænkt, blev udført den 6te November,
maa betegnes som en Fejl. Tildels var Carl Gustav selv, ved sin
Indgriben i Kommandoføringen, Skyld i, at denne blev vaklende
og mangelfuld. Kongen havde jo nemlig sat sig i Hovedet, at
Danmarks sidste Krigsudrustninger hverken gjaldt Fyen eller
Sjælland, men enten Smaaøerne eller Skaane, og i den Anledning
havde han trukket Tropper bort fra Fyen og gjort Øens Fo r
svarere trygge. Først da Ruyters Flaade den 29de Oktober stod
Nord paa i Storebelt, indsaa han sin Fejltagelse og blev nu alvorlig
bekymret for den Skjæbne, der mulig ventede hans Hær. I største
Hast, midt under et Gjæstebud, som han samme D ag holdt for de
fremmede Magters Gesandter i Nykjøbing paa Falster, ilede han
over til Sjælland for at være Begivenhederne nærmere og skaffe Fo r
stærkning tilveje. Lians Uro steg, da han erfarede Schacks Land
gang, og Sulzbach fik Bud paa Bud om at gjøre sit Yderste for at
forsyne Nyborg med Proviant og at sikre Korpset ved itide at trække
sig tilbage til Fæstningen. Endelig afsendte han nogle Dage efter, den
5te November, Feltmarskalk Grev G u s t a v Ot t o S t en bo c k , — næst
FYENS GJENEROBRING
1 6 5 9
.
1 7 1