181 / 209
So ld at, der ikke tager det saa nøje med, hvad han fortæller — var
Eberstein imidlertid ikke. Han kjendte Svenskerne bedre og. vidste,
at de ikke vare til at spøge med, naar det først gik løs, og at den
Frokost, som v. d. Nath saa flot talte om, neppe vilde blive a f den for
døjeligste Art. Han var end ikke fri for at blive lidt betænkelig netop
ved den Omstændighed, at Svenskerne hidtil, i Modsætning til deres
gamle Vane, vare optraadte saa overordentlig spagfærdigt, og han var
derfor tilbøjelig til at tro, at de pønsede paa et Overald i stor Stil.
hor at komme til Klarhed herover og for overhovedet at føle Fjenden
paa Tænderne sendte han allerede den 8de November, endnu medens
Troppetransporten stod paa, Oberst P i a s c z y n s k i med begge polske
Regimenter som et flyvende Korps frem mod Odense.
Selv satte
han sig i Marsch med Hovedstyrken den følgende D ag henad
A ften, efter at han om Morgenen havde faaet de sidste Regimenter
overførte. Om Formiddagen havde han havt en Sammenkomst med de
højere Officerer for at sætte dem ind i Marschens Formaal, og om
Eftermiddagen havde han holdt Revue ved Middelfart. Marschen gik over
Stavrby og Baaring til Brenderup og Omegn, hvor Hovedkvarteret
toges paa K jærsgaard. Først samme Dags Morgen, mærkelig nok, var
S c h a c k s Meddelelse om Fandgangen ved Kjerteminde kommen
Eberstein ihænde, og henad Aften kom han i mere direkte Forbin
delse med Schack, idet dennes utrættelige Generaladjutant S k o v
indfandt sig i Ebersteins Hovedkvarter for at give ham sine værdi
fulde Oplysninger om Fjendens Styrke m. v. Næste Dag, den 10de,
marscheredes til Korup og omliggende Byer, og den 11te om Mor
genen stod Ebersteins Korps i Mødeopstilling umiddelbart Vest for
Odense. De 2 Hæres Forening, der skulde føre til det afgjørende
S lag ved Nyborg, var fuldført.
Forinden vi imidlertid føres frem til Valpladsen, hvor det
mærkværdige Slag udfægtedes, vil det maaske ikke være afvejen
at afbryde Fortællingens Gang en stakket Stund for at kaste
et Tilbageblik paa de Forhold, der nærmest berøre den svenske Hær
og dennes Forsvar af Fyen. Der kan saaledes trænges til en
nærmere Forklaring af, hvorledes det kunde gaa til, at Schacks og
Ebersteins Eandstigning fandt forholdsvis saa ringe Modstand, medens
FYEN S GJENEROBRING
1 6 5 9
.
1 69