66
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
som Udfaldet havde fundet Sted, blev ihjelskudt paa Volden paa
samme Sted, hvor Frederik III et Øjeblik, tilforn havde staaet.
Ved idelige Udfald, store og smaa, trættede og foruroligede
man saaledes Fjenden, paa samme Tid som de smaa, ueensartede
Hobe, hvoraf Besætningen bestod, derved efterhaanden uddannedes
til hærdede og krigsvante Tropper. Da indløb der den 9de September
en H jobspost, der vel var skikket til at nedslaa Modet selv hos de
Kækkeste, og som derfor hemmeligholdtes for Befolkningen indtil den
12te. K r o n b o r g h a v d e s t r ø g e t F l a g og overgivet sig til Wrangel
den 6te September. Allerede fra Maanedens Begyndelse havde dumpe
Rygter givet Gjenlyd paa Gaderne og i Vagtstuerne om, at der var
noget Galt paafærde med Kronborg. Man følte sig foruroliget over,
at Kongen den 30te August havde troet sig nødsaget til det vovelige
Experiment at lade henved 100 Mand af den iforvejen saa svage
Garnison liste sig igjennem den fjendtlige Blokade saavel foran
Kjøbenhavn som Kronborg for at komme denne Fæstning til Und
sætning, og den 6te September — den Dag Kronborg i Virkeligheden
overgav sig — mumledes der om, at Wrangel havde været hos Kom
mandanten paa dennes Kammer. Imidlertid ansaas Kronborg for
meget stærk, det hed sig, at Slottet var rigelig forsynet med Kanoner
og Proviant, og man haabede til det Yderste, at en saa forfærdelig
Ulykke ikke skulde indtræffe.
Meget, maaske Hovedstadens Frelse, syntes ogsaa at skulle afhænge
deraf. Hele Landet, Øerne saavelsom Hertugdømmerne og Nørre
jylland indtil Sk a g en 1), var nu paany oversvømmet af Fjenden. Kun
fra 3 Pletter Jord udenfor Kjøbenhavns Volde vajede endnu det
danske Banner, nemlig paa Lolland fra den lille Befæstning Nakskov,
i Holsten fra de ikke meget større Fæstninger Rendsborg, Krempe
og Glückstadt, og endelig fra Kronborg. A f disse kunde Nakskov,
som laa fjernt fra den egentlige Krigsskueplads, for diden kun have
i) D en
2 6
de A u g u st
1 6 5 8
b elæ g g e r H e rtu g A d o lp h W ilh elm a f S achsen-W eim ars
R y tte rre g im e n t T h y og M ors, og i de n æ rm este D ag e d er o m k rin g ry k k e r
O berst H ee d e rn s R eg im e n t ind i H vetbo -, Ø ster- og V este rh a n h e rre d er, m edens
E b e rh a rd P u tk am m er m ed sine T ro p p e r b elæ g g e r B ørglum -, V en n eb jerg - og
D ro n n in g lu n d -H e rre d er.