83 / 209
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
71
dernæst skulde de, som Skik og Brug var, fremstille den nye
Kommandant for Garnisonen. Ved denne Lejlighed blev den Skrivelse
fra Kongen, hvorefter Beenfeld skulde overtage Kommandoen, kund
gjort. Den lød saaledes: »Obrist Beenfeldt skal strax begive sig til
vores Fæstning Kronborg og derinde kommandere, hvis Soldateske
der findes og hannem herefter vorder tilsendt, og skal han holde
samme Fæstning imod al fjendtlig Gevalt, saasom det sig en ærlig
Soldat egner og anstaar og det til den yderste Mand, og ingen
andéns Ordre parere, samme Fæstning til nogen at overlevere, ihvo
det og være kunde, uden han bekommer vores egen underskrevne
Ordre. Friderich.«
Klart og utvetydigt havde Poul Beenfeld faaet det skjønne Slot
overleveret; det stod til h a m , med hvad Skrift han vilde indtegne sit
Navn i dets A a rb o g 1).
V.
Tidlig paa Formiddagen den 12te September, »just som Prædiken
skulde begynde«, forskrækkedes man i Kjøbenhavn over den usæd
vanlige Heftighed, hvormed Kanonaden lod sig høre, navnlig paa
den nordostlige Front. Nogen Storm eller direkte Trusel mod Fæ st
ningen betød det dog ikke, det rungende Kanondrøn var tvertimod
en Slags fredelig Akt. Det var den svenske Flaade, der skød Glædes
salver og ligesom satte Musik til den Takkehymne, som Belejrings
hæren istemmede i Anledning af, at Wrangel havde triumferet og
tvunget Kronborg Slot til Overgivelse.
Uhyggelige nok vare imidlertid de samme Glædessalver, thi
man kunde ikke være i Tvivl om, at de dannede Forspillet til et
Efterspil a f en alvorligere Art.
*) F o rf. hav d e fo rb eh o ld t sig sen ere i en egen lille A fh a n d lin g a t frem stille K ro n
b o rg s E ro b rin g , h v ilk et h an d o g ik k e fik fu ld fø rt. D erim o d h ar h an i D an ske
M agasin
5
te R æ k k e I m ed d elt en
Række
in teressante A k tsty k k e r v ed rø ren d e
d en n e B eg iv en h ed .
U dg. A nm .