Previous Page  88 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 88 / 209 Next Page
Page Background

Sendelse til England 1655 var indtraadt et meget intimt Forhold

mellem dette Land og S v e rig 1), og utænkeligt var det derfor ikke,

at Carl Gustav havde Cromwells Billigelse til at overfalde Danmark,

og at en Deling a f dette Land stod for Døren2). Cromwell vilde i

saa Tilfælde utvivlsomt ikke lade sin Allierede i Stikken. A t Jan

de Wit ogsaa nærede alvorlig Frygt for, at slige Aftaler kuride være

trufne, ser man a f hans Breve til den i London værende nederlandske

Afsending, for hvem han gjentagende bringer dette Æmne paa Bane

med Paalæg om at udforske Sammenhængen. Dette lykkedes vel

ikke for Gesandten, men det fik ogsaa snart mindre at betyde, thi

til Lettelse for Holland og til Lykke for Danmark døde Cromwell

den 3die September, og dermed svandt foreløbig Frygten for en

energisk Indgriben fra Englands Side i de nordiske Kongers Kamp.

Imidlertid laa den med saa stor II og Anstrengelse udrustede

Flaade til Hollændernes Sorg fremdeles stille ved Vlye. General­

staterne sendte Bud paa Bud til Frederik III om, at Plaaden var sejl­

klar og i bedste Orden, men at der var Modvind. Forgjæves havde

de søgt ved Bugsering at bringe Skibene ud i rum Sø. Den 29de

September skrive de, at de vel have erfaret, at Kronborg har

kapituleret, men Kongen maa ikke tro, at det har nedslaaet deres

Mod; naar Børen blot vilde føje sig, skulle de nok naa igjennem til

Kjøbenhavn, som de haabe endnu i nogen Tid maa kunne værge sig

med samme Tapperhed som hidtil.

Det var virkelig, som 0111 Skjæbnen ved denne Vindens Ugunst

vilde sætte Kjøbenhavn yderligere paa Prøve og give Byen Lejlighed

til at lade sine Forsvareres Standhaftighed og Udholdenhed træde

end stoltere frem. Den sidste Uge i September og Begyndelsen af

Oktober var maaske den farligste Tid under hele Belejringen for den

indesluttede By. Artillerikampen rasede da med en Heftighed som

ingensinde tilforn eller senere; det var en Styrkeprøve mellem

Fæstningens og Belejrernes Kanoner, i hvilken begge Parter anstrængte

y 6

KJØBENHAVNS BELEJR ING

1 6 5 8

.

1) D en

1 7

de Ju li

1 6 5 6

a fslu tte d es T ra k ta t m ellem L an d en e p aa g u n stig e V ilk aar

fo r S verig.

2) A t en saadan D e lin g

1 6 5 7

v ar fo reslaaet a f C arl G ustav, vide vi fra In d le d n in g e n

(S ide

1 6

), og i E fte ra a re t

1 6 5 8

g jen o p ta g er h an T an k en .