Previous Page  94 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 209 Next Page
Page Background

82

KJØBENHAVNS BELEJR ING

1 6 5 8

.

han ledet hele Kampens Gang fra en Lænestol foran Kahytsdøren,

plaget som han var a f Gigt. »Fægtningen varede 5 å 6 Timer og

syntes mig hel skarp«, siger han paa sit tørre Sømandssprog i sin

Rapport, og han havde Ret, thi han havde mistet 5 Skibe og faaet

flere ukampdygtige, hans 2 Admiraler og 5 Skibschefer vare faldne,

800 Matroser og Soldater døde og saarede.

Men han havde op­

fyldt sit Hverv, han havde brudt den svenske Flaadelinie og undsat

den belejrede By. Endnu inden han naaede Hveen med sine hullede

Orlogsskibe, havde hans Transportflaade, da Kampen rasede heftigst, set

sit Snit til at slippe igjennem under den svenske Kyst, og hilset med

Jubel af de der for Modvind opankrede danske Orlogsskibe, stod den

nu for fulde Sejl ind mod Kjøbenhavn. C h r i s t o p h e r G a b e l var den

første Mand, der steg i Land for at bringe Kongen Glædesbudskabet.

Den næste Morgen befaler Frederik III Sjællands Biskop at

foranstalte Takkebøn afholdt i Kirkerne, saavel for den hollandske

Succurs som for den hollandske Succes, og at lade synge Psalmen

»O store Gud, vi love D ig«. Til Borgmestre og Raad skriver han:

»Eftersom Fjenden haver opbrudt og sine Belejringsværker her for

Byen forladt, saa haver I den Anordning at gjøre, at Klokkerne og

Sejerværkerne her i Staden nu herefter som tilforn ringe og lade

sig høre«. Og denne T ak og denne Glæde var fuldt paa sin Plads,

thi vel havde Carl Gustav kun forlagt sit Hovedkvarter til Brøns­

høj, og vel forestod der endnu Kjøbenhavn en lang Trængselstid og

mangen blodig Dyst, men i Virkeligheden var ved den hollandske

Undsætning den mest overhængende Fare fjærnet fra Hovedstaden og

det danske Rige reddet fra den Undergang, hvortil det syntes viet.

VI.

Den 30te Oktober 1658 var, som sagt, en Festdag for Kjøbenhavn.

Ikke alene havde Hollænderne Dagen forud bragt en over al Maade

anselig Undsætning, bragt Hjælp i Tropper og rede Penge, Brød og

Levnetsmidler til de mange Munde, der allerede i længere Tid saa