94 / 209
82
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
han ledet hele Kampens Gang fra en Lænestol foran Kahytsdøren,
plaget som han var a f Gigt. »Fægtningen varede 5 å 6 Timer og
syntes mig hel skarp«, siger han paa sit tørre Sømandssprog i sin
Rapport, og han havde Ret, thi han havde mistet 5 Skibe og faaet
flere ukampdygtige, hans 2 Admiraler og 5 Skibschefer vare faldne,
800 Matroser og Soldater døde og saarede.
Men han havde op
fyldt sit Hverv, han havde brudt den svenske Flaadelinie og undsat
den belejrede By. Endnu inden han naaede Hveen med sine hullede
Orlogsskibe, havde hans Transportflaade, da Kampen rasede heftigst, set
sit Snit til at slippe igjennem under den svenske Kyst, og hilset med
Jubel af de der for Modvind opankrede danske Orlogsskibe, stod den
nu for fulde Sejl ind mod Kjøbenhavn. C h r i s t o p h e r G a b e l var den
første Mand, der steg i Land for at bringe Kongen Glædesbudskabet.
Den næste Morgen befaler Frederik III Sjællands Biskop at
foranstalte Takkebøn afholdt i Kirkerne, saavel for den hollandske
Succurs som for den hollandske Succes, og at lade synge Psalmen
»O store Gud, vi love D ig«. Til Borgmestre og Raad skriver han:
»Eftersom Fjenden haver opbrudt og sine Belejringsværker her for
Byen forladt, saa haver I den Anordning at gjøre, at Klokkerne og
Sejerværkerne her i Staden nu herefter som tilforn ringe og lade
sig høre«. Og denne T ak og denne Glæde var fuldt paa sin Plads,
thi vel havde Carl Gustav kun forlagt sit Hovedkvarter til Brøns
høj, og vel forestod der endnu Kjøbenhavn en lang Trængselstid og
mangen blodig Dyst, men i Virkeligheden var ved den hollandske
Undsætning den mest overhængende Fare fjærnet fra Hovedstaden og
det danske Rige reddet fra den Undergang, hvortil det syntes viet.
VI.
Den 30te Oktober 1658 var, som sagt, en Festdag for Kjøbenhavn.
Ikke alene havde Hollænderne Dagen forud bragt en over al Maade
anselig Undsætning, bragt Hjælp i Tropper og rede Penge, Brød og
Levnetsmidler til de mange Munde, der allerede i længere Tid saa