98 / 209
har vel snart en Ende med,« hedder det i en Beretning af iste November,
»at den svenske Konge er Verdens Overvinder og Herre paa Østersøen«
— gik dog ikke i Opfyldelse. Der udfoldedes vel i denne Retning stor
Virksomhed i den nærmeste Tid, og talrige Søexpeditioner med vidt
rækkende Maal for Øje sattes i Bevægelse, men der hvilede et forunder
ligt Uheld over dem alle, man kunde ikke faa dem til at gaa med
samme Aplomb som Landtroppernes Udfald.
Den 19de November kom saaledes den forenede Flaade for
Landskrona Havn, medførende 4 store og talrige smaa Skibe, alle
belæssede med Sten, for dermed at tilspærre Udløbet for de svenske
Krigsskibe. Medens et af de store Skibe blev skudt i Brand, lykkedes
det vel at faa de 3 andre sænkede, men det viste sig, at man i
Taagen og Mørket havde forfejlet det rette Dyb, saa at Intet af
betydning udrettedes. Den 24de November om Aftenen afgik en
Expedition med hodfolk ombord til Kronborg for at overrumple
denne Fæstning. Under Sejladsen opkom imidlertid uformodet et
saa stærkt Uvejr, at Transportfartøjerne rev sig løs; Mandskabet
maatte sættes iland ved Skovshoved, hvor det toges til Fange af
Svenskerne, og Anslaget blev herved røbet. En stor Plan til atter at faa
fast Fod i Skaane ved at bemægtige sig Malmøhus under et natligt
Overfald, hvortil en stor Del af Borgerne havde tilsagt deres Med
virkning, sattes i Værk Natten mellem den 26. og
2J.
Decbr., men
ved Saltholm løb et eller flere af de forreste Skibe paa Grund, og
de andre tabte i Forvirringen den rette Kurs og maatte med ufor
rettet Sag vende tilbage. Som bekjendt havde dette den sørgelige
Følge, at de fleste af de i Planen indviede Malmøboer, hvoriblandt
Borgmestre, Raadmænd og Præster, blev tiltalte for Forræderi af den
svenske Regering, og at nogle af dem efter længere Tids pinligt
I orhør henrettedes paa Malmø 1 orv. En i P'oretagendet delagtig
kjøbenhavnsk Borger, Ba r t ho l omæus Mikkel s en, der boede bag
Børsen, blev ligeledes henrettet i Malmø og hans Hoved tilsendt hans
Enke. Ogsaa Corf i tz Ul f el d blev af Svenskerne stærkt mistænkt for
at være Medvider, om ikke Ophavsmand til Planen, og fra det Øjeblik,
denne blev forraadt, var hans Rolle i Sverig i hvert Fald ud
spillet.
b b
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.