Previous Page  99 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 209 Next Page
Page Background

KJØBENHAVNS BELEJRING

1 6 5 8

.

87

Ved et Foretagende tilsøs af en noget anden Natur end de her

omtalte, nemlig Afsendelsen a f en lille Eskadre til Farvandene om

A ls for om muligt at skaffe Kurfyrsten af Brandenborgs H jælpe­

tropper, der nu stod i Sønderjylland, over til Øerne, havde Landet

den Sorg at miste en af sine stolteste og djærveste Søkrigere, idet

Eskadrens Chef, P e t e r B r e d a l , nu Viceadmiral, fandt Heltedøden

for en fjendtlig Kugle, da han under en Træfning i Alssund den

8de December stod i Begreb med at entre et fjendtligt Skib.

3 Dage efter, den n t e December, blev G y l d e n l ø v e , Bredals

Jævnlige i mandig Tapperhed og Fædrelandssind, hans Overmand i

Byrd, Stilling og Indflydelse, bortreven ved Døden — et Budskab,

der selvfølgelig vakte endnu større Deltagelse trindt om i Landet, og

ikke mindst i Kjøbenhavn, hvor den Afdøde var elsket og beundret.

Gyldenløves Navn er, som vi vide, med saa uudslettelige Træk ristet

ind i Kjøbenhavns Belejrings Historie, at nogle udfyldende, dog

langt fra fuldstændige, Oplysninger om hans korte, men daadrige

Livsbane formentlig ikke ville være uvelkomne.1

Kong Christian IV ’s Søn med V i b e k e K r u s e , U l r i k C h r i s t i a n

G y l d e n l ø v e , blev født den 7. April 1630 paa Ibstrup, det nu­

værende Jægersborg. Ligesom alle Christian IV ’s Børn fik han en

omhyggelig Opdragelse og blev som ganske lille Dreng sat i Skole hos

Magister H a n s L a u r i t z e n , der senere blev Professor ved Gymnasiet

i Roskilde, men tidligere havde været »Skolemester« for de kongelige

Frøkener, det vil sige Eleonore Christine og hendes Søstre. Hos

Hans Lauritzen nød han Undervisning indtil sit tiende Aar, da han fik

Magister J e n s D o l m e r til Skolemester. Gyldenløve synes at have

været en opvakt Dreng med hurtigt Nemme og gjorde i Begyndelsen

glimrende Fremskridt. Som Bevis herpaa kan tjene, at han 1642 i

sit tolvte Aar holdt en latinsk Tale, der samme Aar blev trykt i K jø ­

benhavn. Senere maa det dog vist være gaaet mindre godt med

hans boglige Studier, thi, da ved Afslutningen af disse i 1647 Jens

Dolmer kaldtes til Sognepræst ved Aarhus Domkirke, tiltaltes han

for »nogle grove Excesser mod Ulrik Christian begangen«, og Kongen

kasserede hans Udnævnelse, bl. A. fordi Dolmer havde forsømt sin

Lærlings Undervisning. Mærkelig nok skulde Lærer og Elev senere