102 / 209
90
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
til den spanske Regering, men da disse Rustninger kun kunde være
rettede mod Frankrig, gjorde dette Lands herværende Gesandt, Chanut,
Indsigelser herimod hos Frederik III, der maatte forbyde sin Halv
broder Hvervningen. Det blev derfor kun en meget ringe Styrke, det
lykkedes Gyldenløve at føre med sig til Nederlandene. Det var uden
Tvivl under dette Ophold i Hertugdømmerne, at Gyldenløve i Ham
borg havde det meget omtalte heftige Sammenstød med den senere
saa bekjendte K ay Lykke, der havde været Kammerjunker hos den
afdøde Christian IV. Gyldenløve beskyldte K ay Lykke for mere end
tilbørligt at have været Redskab for Ulfeld i dennes uædle Hævn
mod Gyldenløves Moder, og udfordrede ham til Duel. Mindre ridderlig,
men a f Hensyn til Gyldenløves frygtede Kaarde vistnok ganske
klogt, undgik Lykke imidlertid Duellen ved at tage Flugten.
I de følgende Aar førtes Krigen navnlig i Nederlandene og i
Flandern, og Prins Ludvig a f Condé, den saakaldte »store Condé«,
der a f Forbitrelse mod Mazarin havde forladt Frankrig og sluttet sig
til sit Lands Fjender, havde her Overbefalingen over de spanske
Hære. Under denne berømte Feltherre var der tilgavns Lejlighed
for Gyldenløve til at lære Krigskunsten at kjende, og han lod ikke
Lejligheden ubenyttet.
F ra en Mængde a f de talrige Træfninger,
dristige Marscher og Overfald, som karakterisere denne Krig, nævnes
»Baron Guldenlew« stedse med Anerkjendelse og Hæder, og man
faar Indtrykket af, at han paa én Gang har været en forvoven,
kløgtig og heldig Underanfører.
1654 var han Chef for et Rytter
regiment og beklædte Stillingen som Sergent-Major-General de Bataille,
hvilket omtrent svarer til de senere Tiders Generalkvartermester.
I samme Aar blev han imidlertid kaldt hjem til Danmark. Krigen
med S verig drev vel foreløbig over, da Carl Gustav jo foretrak først at
vende sine Vaaben mod Polen, men Forholdet til Naboriget var dog
stedse spændt, og brød Krigen ud, havde Fædrelandet den største
Brug for saa krigsvant en Søn.
Det beror sikkert paa en Mis-
forstaaelse, naar det berettes af nogle Forfattere, at Frederik III i
Begyndelsen ikke yndede sin Halvbroder; tvertimod viser Alt, at
Kongen strax, trods Gyldenløves store Ungdom, fattede den største
Tillid til ham og anvendte ham i nogle af Rigets vigtigste Ærinder.