107 / 209
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
95
Januar 1658. Da han efter Fredsslutningen var vendt tilbage og var
kommen nogenlunde til Helbred igjen, havde han, der var udnævnt
til Befalingsmand over Skanderborg, med flere andre af de højere
Embedsmænd det brydsomme Hverv at skaffe de Tropper, Heste og
Vaaben tilveje, som Svenskerne vedblev at forlange, inden de vilde
forlade Landet.
Om den glimrende Tjeneste, han ydede sit Fædreland under
Kjøbenhavns paafølgende Belejring, hvor han ved sin Kløgt, sin
uforlignelige Tapperhed og ved det Herredømme, han havde over
Masserne, viste sig som en Kriger a f første Rang, er der allerede
talt i det Foregaaende.
Han var Sjælen i Forsvaret, og fra
første Færd var det ham klart at skulde Modet og Fortrøstningen
under saa trange Vilkaar holdes oppe hos Kjøbenhavns Borgere, da
maatte Kongen og de, der stod ved Styret, frem i forreste Linie;
og skulde der blive Soldater a f de sammenflikkede Hobe, hvoraf
Besætningen bestod, da maatte de have Blod paa Tanden og vænnes
til at se Fjenden under Øjne. Betegnende i saa Henseende er hans
Strid med A x e l Ur up .
Denne, der vel ikke uden Grund isin
tidligere Underanfører saa Rigets vordende Marsk, en Stilling, hvor-
paa han vist selv formente at kunne gjøre Fordring, bekæmpede
Gyldenløves Hærledelse og Indflydelse. Han ivrede imod de talrige
Udfald, vilde have Tropperne skaanede, indtil Stormen gik for sig, og
en D ag i Gyldenløves Nærværelse bad han indstændig Kongen om
ikke længere som hidtil at lade sig forlede til at sætte sit for Landet
kostbare Liv i Fare. Dette følte Gyldenløve møntet paa sig, og løs
i Skeden, som Kaarden altid sad ham, svarede han med en Ud
fordring, hvis Følger det dog paa Rigsraadernes Anmodning lykkedes
Kongen at afvende.
E t Billede af, hvor megen Pris Borgerne i Kjøbenhavn satte paa
Gyldenløve, og hvor rørende man endog efter hans Død tilskrev
ham Fortjeneste af Kjøbenhavns Forsvar, faar man af følgende Brud
stykke1), hvor særlig det Trofaste, Pligtopfyldende og Omsigtsfulde
i) H ele B eretnin g en om h and ler, h vo rled es d et saa ud før S torm en d.
1 1
. F e b ru a r
1 6 5 9
.