Previous Page  112 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 112 / 209 Next Page
Page Background

I oo

STORMEN PAA KJØBENHAVN.

blev taget dels fra Landsbyen Utterslev, der i den Anledning næsten

helt blev nedreven, dels fra andre omliggende Byer og Kirker. Alle

Husene i denne saaledes i Hast fremtryllede By vare indrettede

med stor Komfort; »der manglede ikke«, hedder det, »paa skjønne

Gemakker, flisebelagte Gulve, Vinduer, Døre og Jernkakkelovne,

Alt var meget vel udstafferet«.

Her i C a r i s t a d , saaledes kaldte Svenskekongen den By, han havde

ladet anlægge udenfor Portene af sin Nabos Hovedstad, sad Carl Gustav

som Edderkoppen i sit Spind, listig, snild, beregnende, graadig og

voldsom som denne, her udkastede og afvejede han sine forvovne Planer.

Intet vilde han give Slip paa a f det vældige Magtomraade, som Gustav

Adolph og Axel Oxenstjerna havde efterladt ham i Arv, og som

han selv saa mægtigt havde forøget. Han havde vel lidt et forbi-

gaaende Uheld, og enkelte sorte Skyer viste sig hist og her paa

Horisonten, men han følte sig med Rette alle sine Samtidige over­

legen som den, der i én Person forenede Fyrsten, Feltherren og

Statsmanden, og han havde endnu store Kort paa Haanden. I Lifland

stod Feltmarskalk Lillie med 6000 Md., i Østpreussen Feltmarskalk

Douglas med 9000 Md., i Pommern hans Broder Johan Adolph med

8000 Md., vogtende for ham Sverigs vidtstrakte Besiddelser langs Øster­

søens Kyst. I Holsten og Sønderjylland havde vel Pfalzgrev Philip

a f Sulzbach maattet vige for den Hær paa c. 25,000 Brandenborgere,

Østerrigere og Polakker, der langsomt vare rykkede frem gjennem

Halvøen for at komme Danmarks til Undsætning og som den 18de De­

cember havde bemægtiget sig Øen A ls ; men den utrættelige Wrangel

var ilet over til Fyens Forsvar, og den store svenske F laade, som

Rigsadmiralen dernæst beredte sig til at tage Kommandoen over,

krydsede allerede med sin Avantgarde under Viceadmiral Clas Uggla

i Belterne og gjorde enhver yderligere Overgang til de danske Øer

umulig for de Allierede. Kunde Carl Gustav ved sit diplomatiske Snille

og ved sine Venner Englændernes Hjælp blot holde Hollænderne

i Tømme, saaledes at den hollandske Flaade ved Kjøbenhavn ikke

forstærkedes eller optraadte aktivt i de danske Farvande udenfor

Øresund — og herom havde han det bedste Haab — agtede han kun

ringe den brandenborgske Kurfyrste, Kongen a f Polen og Kejseren