96 / 209
84
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
Undergang.
Man kunde denne D ag ikke bringe i Erfaring, hvor
stort A fb ræ k de Svenske havde lidt, men de Danske selv havde
over 100 Mand Døde og Saarede; den følgende D ag udsagde Over
løbere, at denne Fægtning havde været lig med det store Udfald
(den 23de August), og at de Svenske havde stort T ab .« Har dette
Udfald fundet Sted, vil det være det tolvte i de 3 Maaneder, Belejringen
hidtil havde varet.
Flere af Carl Gustavs graanede Krigere have dog sikkert taget
Uheldet med filosofisk Ro, og paa en Hytte, hvori en a f de svenske
Brigadekommandører havde boet, fandtes saaledes følgende Indskrift:
»Magnarum rerum
,
et si successus defuit, tamen conatus laudandus
est«,
det er: »Forsøget paa at udføre store Bedrifter er rosværdigt,
selv om det ikke krones med Held.«
Kjøbenhavnernes Glæde over Svenskernes Afmarsch findes ud
trykt i Rim saa led e s:
L y stig , la d gaa!
V or F jen d e m aa
F ly h e n b a g V alby B ak k e.
H an efterlo d ,
H v o r H y tte r stod,
G æs, G rise, S py d o g H ak k e.
D en g am le S tad
V ar fro o g g lad
O g g jo rd e sig et G ilde.
Den 3die November paabegyndtes Sløjfningen a f samtlige Fjendens
Løbegrave, Batterier og Skanser, efterat Ingeniør Gotfred Hoffmann
paa Kongens Befaling havde taget en Tegning a f dem.
Den store hollandske Transportflaade, 80 Sejlere stærk, der laa
paa Rheden, lagde ogsaa stærkt Beslag paa Opmærksomheden, og
travlt havde man i de følgende Dage med at modtage og beværte de
hollandske Gjæster. Den 31 te Oktober kom Chefen for de hollandske
Landtropper, Oberst P e u c h l e r (Plichler) iland, og blev sammen med
Oberstløjtnanterne Haersholt, Mannshart og Armeveillers samt Oberst
vagtmestrene Nieuland, Santen, Ombres og Carry forestillet for Kongen
paa Slottet. Nogle Dage efter, da Kvartererne vare istand, udskibedes
ialt 2200 Mand Infanteri, fordelte paa 38 Kompagnier. De hollandske
Soldater overtog derefter Vagterne paa Strækningen fra Rosenborg