Previous Page  93 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 209 Next Page
Page Background

styrken, men dette mislykkedes — Slaget var indledet til Gunst for

Hollænderne.

Snart raser Kampen over hele Linien, enhver af de store Orlogs-

mænd, i Reglen ledsaget a f en eller to mindre som Sekundanter, op­

søger sig en Modstander, paa begge Sider kæmpes der med’ den

største Tapperhed og Forbitrelse. Stedet, hvor Wrangels og de

Witts Flagskibe, V i c t o r i a og B r e d e r o d e , tørnede sammen,

dannede Slagets Brændpunkt; der havde Anførerne ligesom sat hin­

anden Stævne, og der omkring grupperede Kampen sig. Wrangel

var den, der først bukkede under; O b d a m selv kom de Witt til

Undsætning, og i Forening tilredte de det svenske Admiralskib saa

ilde, at det ikke kunde holde Søen, men til Wrangels største Harme

maatte ty ind til Land og ankre op under Kronborg. Imidlertid

havde B j e l k e n s t j e r n a lagt sig paa den anden Bov a f de Witts

Skib, og efter den hidsigste Fægtning, under hvilken de Witt faldt,

maatte Brederode tilsidst stryge Flag, men sank umiddelbart derefter

med Mand og Mus. »Admiralens livløse Krop var

Bjelkenstj

ernas

eneste Bytte«, hedder det i Beretningerne. Bjelkenstjernas Skib var

selv saa forskudt, at det maatte følge Wrangels ind under Kronborg.

F l o r i s s e n s og S j ø h j e l m s Eskadrer udkæmpede den sidste Strid;

den hollandske Admiral faldt, men den svenske maatte vige, og for-

gjæves spejdede Carl Gustav efter sin Reserve og Rigsadmiralen

edei sin Frænde. Med sine 8 friske Skibe havde den u n g e WTan-

g e l maaske i dette kritiske Øjeblik kunnet gjøre Udslaget, men han

udeblev.

Mulig skyldtes dette Modvind, men sikkert er det i

hvert Tilfælde, at han, i Modstrid med sin Instrux, undlod at til­

føje den hollandske Flaade mindste Men paa dens Passage til

Hveen og her ganske unddrog sig Kampen; Bebrejdelsen for at

have svigtet sin Pligt og plettet det berømte Navn, han bar, maa

derfor med Rette ramme ham. Mellem Kl. 2 og 3 gav Carl Gustav

fra Kronborg Signal til sine Skibe, der fremdeles kæmpede tappert,

men uden overordnet Ledelse, at de skulde afbryde Slaget og

søge ind under Kronborg. Obdam var Herre paa Valpladsen. A f

de 6 Admiraler, der havde holdt det blodige Møde, var han den

eneste, hvis Stander endnu vajede. Med den urokkeligste Ro havde

S. A. Sørensen.

/■

KJØBENHAVNS BELEJR ING

1 6 5 8

.

8 1