93 / 209
styrken, men dette mislykkedes — Slaget var indledet til Gunst for
Hollænderne.
Snart raser Kampen over hele Linien, enhver af de store Orlogs-
mænd, i Reglen ledsaget a f en eller to mindre som Sekundanter, op
søger sig en Modstander, paa begge Sider kæmpes der med’ den
største Tapperhed og Forbitrelse. Stedet, hvor Wrangels og de
Witts Flagskibe, V i c t o r i a og B r e d e r o d e , tørnede sammen,
dannede Slagets Brændpunkt; der havde Anførerne ligesom sat hin
anden Stævne, og der omkring grupperede Kampen sig. Wrangel
var den, der først bukkede under; O b d a m selv kom de Witt til
Undsætning, og i Forening tilredte de det svenske Admiralskib saa
ilde, at det ikke kunde holde Søen, men til Wrangels største Harme
maatte ty ind til Land og ankre op under Kronborg. Imidlertid
havde B j e l k e n s t j e r n a lagt sig paa den anden Bov a f de Witts
Skib, og efter den hidsigste Fægtning, under hvilken de Witt faldt,
maatte Brederode tilsidst stryge Flag, men sank umiddelbart derefter
med Mand og Mus. »Admiralens livløse Krop var
Bjelkenstj
ernas
eneste Bytte«, hedder det i Beretningerne. Bjelkenstjernas Skib var
selv saa forskudt, at det maatte følge Wrangels ind under Kronborg.
F l o r i s s e n s og S j ø h j e l m s Eskadrer udkæmpede den sidste Strid;
den hollandske Admiral faldt, men den svenske maatte vige, og for-
gjæves spejdede Carl Gustav efter sin Reserve og Rigsadmiralen
edei sin Frænde. Med sine 8 friske Skibe havde den u n g e WTan-
g e l maaske i dette kritiske Øjeblik kunnet gjøre Udslaget, men han
udeblev.
Mulig skyldtes dette Modvind, men sikkert er det i
hvert Tilfælde, at han, i Modstrid med sin Instrux, undlod at til
føje den hollandske Flaade mindste Men paa dens Passage til
Hveen og her ganske unddrog sig Kampen; Bebrejdelsen for at
have svigtet sin Pligt og plettet det berømte Navn, han bar, maa
derfor med Rette ramme ham. Mellem Kl. 2 og 3 gav Carl Gustav
fra Kronborg Signal til sine Skibe, der fremdeles kæmpede tappert,
men uden overordnet Ledelse, at de skulde afbryde Slaget og
søge ind under Kronborg. Obdam var Herre paa Valpladsen. A f
de 6 Admiraler, der havde holdt det blodige Møde, var han den
eneste, hvis Stander endnu vajede. Med den urokkeligste Ro havde
S. A. Sørensen.
/■
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
8 1