29 / 55
Leder afFabrikensKunstafdeling. Den Samtale,
der førte
til, at han blevknyttet
til Fabriken, er rettypisk. Der
blev sagt til ham:
„Ja, detkan vi godtforsøge, og det vil vi gerne; men
vi maa sigeDem, at for det første kan vi kun give Dem
lidt for Deres Arbejde, og for det andet vil De faa en
Række Skuffelser, Ærgrelser og Ubehageligheder af for
skellig Art; De maa ikke tro,
at det vil være let at skabe
noget, og De maa ikke tro,
at De vil faa — i hvert Fald
i Begyndelsen — et lykkeligt
Liv; men har De Mod og
Lyst, som vi har det, kan vi
gøre Forsøget“.
Paa disse haarde Vilkaar
sagde han Ja, og Arbejdet
begyndte.
I de første Aar gik de pes
simistiske Ord, hvormed han
var blevet modtaget, rigeligt
i Opfyldelse. Fajancen var ikke skøn, Farverne vilde ikke
komme, Glasuren var utilfredsstillende, og de frembragte
kunstneriske Arbejder var sandelig alt andet end dejlige.
I den Periode var der Tider, hvor Kunstneren og hans
Direktør helst lod være at tale sammen, fordi de begge var
halvvejs fortvivlede over de sørgelige Resultater. Dog, der var
i dem begge „considerable waiting powers“, og de blev ved.
Men saa begyndte det at komme lidt efter lidt: En Dag
fik Massen den smukke flødegule Farve, som man ønskede;
en anden Dag var det Glasuren, der begyndte at makke
ret; saa fik man Tag i den senere saa bekendte og skattede
„Aluminia-Blaa“.
—
26
—
C. A. JENSEN