J O H A N J Ø R G E N S E N
om den danske handelsstand. Ved prinsesse Vilhelmine Ernestines
bryllup var det således Gabriel Milan og Daniel Abensur i Ham
borg, der leverede juvelerne formedelst 22.000 rd.111 Ikke mindre
fremgår Sophie Amalies forkærlighed for de hamborgske forbin
delser af en lang kulturhistorisk interessant instrux til Daniel
Abensur 5. januar 1671 . Abensur skulle på Kieler Omslag mod
tage 5.919 rd. og med disse betale bl.a. Milans fuldmægtig Jacob
Mussaphia 616 rd., for sort klæde, som Milan og Abensur havde
købt i Holland 808 rd., Egidius Hennings i Hamborg 582 rd.,112
guldsmed Niclas Kannen i Hamborg 448 rd., og navnlig maleren
Jiirgen Owens i Fredriksstad, der havde leveret 15 kontrafejer,
mest kopier ganske vist, de seks var dog originaler, og de skulle
koste 60 rd. pr. stk., medens de andre stod til 50 rd. stykket (større
var prisforskellen altså ikke på kopier og originale frembringelser),
imidlertid skulle seks af kopierne forblive i Holsten, de var bestilt
af den afdøde konge, og for dem måtte Owens søge sin betaling på
rette sted, om de øvrige ni skulle Abensur accordere, idet dron
ningen mente, at Owens, som plejede at være billig, ville være til
freds med 400 rd.113 - Dronningens affærer var øjensynlig under
forretningskyndig ledelse. Men selv om Sophie Amalies position
naturligvis har givet hendes forretningsførere lettelser, som ikke
var almindelige forretningsfolk beskåret, er det bemærkelsesvær
digt, at selv for hende var der visse grænser, der ikke lod sig over
skride, sådan som vi erfarede det ved sagen imod Albrecht Itzen.
Hvad Hans Hansen angår, er det formodentlig tilstrækkeligt til
karakteristik af
hans
part i udbyttet at minde om, at hans enke,
legatstiftersken Abel Cathrine, gennem borgmester Fogh gav Grif-
fenfeld en erkendtlighed på 4.000 rd. for at kunne gøre testa
mente uden at tage alt for meget hensyn til loven.114
5 4