49 / 207
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
ved, at Irgens de nærmest forudgående år havde været i strid med
så mægtige folk som Henrik Millier, Gabriel Marselis, Selio Mar-
selis og A. B. Bems’ enke & Leonhard Marselis om et parti kob
ber, som kongen havde ladet beslaglægge hos Irgens til de andres
betaling.98 Hertil kan føjes, at Hannibal Sehested allerede 6. ja
nuar 1 661 fik ordre til at udlægge Irgens Vestervig gods i beta
ling på hans fordringer.99Noget klart billede af Irgens’ tilknytnings
forhold er det dog næppe muligt at få frem, måske fordi han trods
alt foretrak at operere på egen hånd.
Anderledes sikkert kan man udtale sig om Hans Hansen Osten.
Han stammede fra Hertugdømmerne, var født i »Holsten« 16 17 ,
og 1655 ægtede han dronningens fortrolige Abel Cathrine, der
ligeledes var fra »Holsten«. Til kredsen hørte Hans Hansens svo
ger, køkkenskriver Hans Olufsen, Abel Cathrines fætter Claus
Sohn, der blev køkkenskriver 1666, en anden fætter Bendix Mese
overtog Hans Hansens post som proviantskriver, og Claus Sohns
bror Johan, der var kopist i Tyske Kancelli, blev 1669 korn
skriver, medens en tredie fætter endelig, kgl. råd og amtsforvalter
i Gllickstad Nicolaus Brliggemann ægtede plejedatteren Hedvig.100
Hans Hansen hørte til den lille kreds af financiers, der i den
trange tid formåede at fremskaffe rede penge. I oktober 1660
kunne han således stille 6.000 rd. til rådighed for den vordende
rentemester, siden greve, Mogens Friis;101 og gang på gang var
han i stand til at lægge ud både for staten og for private. 13. sep
tember 1659 fik han overladt en fordring, som Hans Knudsen
Leegaard havde på staten på 445 rd., og 3 1. januar 1662 havde
den i København bosatte Gregorius Rabakofski, der skyldte ham
500 rd., anvist ham disse på sin assignation på Nakskov told. Hvad
staten angår, har vi allerede nævnt kompagniskabet med Jacob
Petersen og skal hertil føje, at Hans Hansen 14. marts 1663 alene
4
49