P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
og eftertiden har fundet mest iøjnefaldende hos dronning Sophie
Amalie.
Som sagen mod de to magistratsmedlemmer fra Christianshavn
formelt var politisk, men reelt muligvis økonomisk, således er det
slet ikke udelukket, at sagen mod Itzen, som af magistraten opfat
tedes som et forretningsanliggende, ved nærmere eftersyn viser sig
at rumme ikke uvigtige politiske momenter.
Det grænseområde mellem politik, administration og erhvervsliv,
som vi har fået kastet et vist lys over gennem disse to affærer, vil
det sikkert lønne sig at forsøge at udforske nøjere. Der skulle her
være muligheder for gennem en skildring af relationerne mellem
den unge enevælde og det københavnske erhvervslivs spidser at
vinde forøget kendskab til og forståelse af begge. Og man kan
næppe vælge nogen bedre at begynde en sådan undersøgelse med
end dronning Sophie Amalie og hendes håndgangne mænd Jacob
Petersen og Hans Hansen Osten.
Jacob Petersen, hvem vi allerede har mødt ved borgmester i
Helsingør Jørgen Andersens afsættelse, og ved processen med
Sandholmgårds ejer Markus Vendelbo, var en mand, man måtte
regne med. Endnu er bevaret et brev til ham skrevet af rigsskat
mester Hannibal Sehested i Paris d. 2 1. nov./i. december 1662,
som med alle sine tomme høflighedsfraser vidner om Jacob Pe
tersens position (»Bitte . . . mich allzeitt in Ihro kon. May. unser
allergn. Konigin und Frawen Gnade zu conserviren . . . « ) . 91
Jacob Petersen udfoldede også en vis økonomisk aktivitet, til dels
i kompagni med Hans Hansen. Sammen havde de en del stats
leverancer; deres tilgodehavende hos staten udgjorde 1660 c.
25.000 rd.92 1663 skulle Jacob Petersen have udbetalt 3.000 rd.
for en galiot, som kongen havde afkøbt ham, og for proviant til
søfolkene, og året efter havde han indforskrevet varer fra Frankrig,
for hvilke han strax skulle have 1.200 rd. af toldmidlerne.93 1663
47