Previous Page  42 / 207 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 207 Next Page
Page Background

J O H A N J Ø R G E N S E N

fiskalen på dronningens vegne og Albrecht Itzen, eftersom sagen

i anledning af hans »whørsomhed« var »henfundet« fra bytinget

til deres påkendelse —en fremgangsmåde, der for øvrigt var ganske

normal, da magistraten var appelinstans i forhold til bytinget.

Her blev Itzen idømt en bøde på 2.000 rd., hvilket ikke synes at

have tilfredsstillet dronningen, thi den 3. januar 1663 skulle en

kommission bestående af Hans Nansen, Frederik Thuresen, Søren

Kornerup og dronningens sekretær Frans Rasch give møde kl. 2

om eftermiddagen og af Albrecht Itzen fornemme, hvem der

havde forledt ham, og derpå strax afgive beretning.

Dette skete også den følgende dag. Dronningens ordre til kom­

missionen var blevet forelæst Itzen, der var, eller illuderede aldeles

sønderknust. (»Welches [nemlig ordren] er mit attention vnd

sonderbahren bekummerlichen Minen auch gahr trehnenden Au­

gen angehoret«). Itzen havde erklæret, at han ville give sin

højeste ed på, at ingen i mindste måde havde forledt ham eller

ophidset ham. Hvad der var sket, skyldtes kun hans eenfold og

ubetænksomhed, det gjorde ham hjerteligt ondt, og han bad ganske

vemodigt om nåde.

Der fulgte nu et par dage, hvor der sikkert har været ført liv­

lige forhandlinger bag kulisserne. Men den 7. januar udløstes

spændingen. Mestermanden kom ikke i virksomhed ved denne lej­

lighed. Dronningen skrev derimod til generalfiskalen, at hun af

kongelig clemence så vel som ved forbøn og Itzens supplikation

ville lade sagen falde og nøjes med at lade den idømte bøde for­

dele således, at generalfiskalen fik 200 rd., sekretæren Frans Rasch

ligeledes 200 rd., Vartov hospital 1.000 rd., Asminderød Kirke

400 rd. og enker og faderløse i Hørsholm amt 200 rd.78

Albrecht Itzen kunne genoptage sin vante dont. Leverancerne

til hoffet, som 1660 havde omfattet beklædning til pager og la­

kajer for 1.304 rd. - efter Christoffer Gabels ordre - fortsattes

42