37 / 207
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
på 2.000 rd., og Chambers skrev hjem, at de andre borgere var
meget malkontente, da de ikke kunne se, at han havde forset sig,
og man holdt for, at dronningen ville eftergive ham straffen.
Men det blev også sagt, at Albrecht havde talt noget til Hendes
Majestæts forringelse, hvorfor denne ikke var tilfreds med dom
men, men selv ville bestemme, hvad der skulle lægges på ham.
Han havde »ydmygeligen suplieret« dronningen, der ellers ville
have haft ham for det kongelige råd. Og Chambers slutter med
rørende at berette, hvorledes
han
havde gjort den ulykkelige, hvem
ingen turde hjælpe, en sådan tjeneste, som hans egen fader aldrig
havde gjort ham. Hvis hr. Chambers ikke havde været, havde
det kostet Albrecht halvparten af hans formue, »men mig måtte
de alligevel lade gå«. Chambers modtog dog på hr. Cojets vegne
9.000 rd., og under den prætext »gjorde jeg ham en tjeneste,
som er ham så god som 20.000 rd. - Kunne han drage over til
Skåne, han blev ikke otte dage her; han er en af de fornemste
borgere i Danmark og en handelsmand og har i krigstiden gjort
mer end nogen. Han har betalt hver måned, så længe krigen har
været, over 800 rd., så det er let at se, hvad mand han er. Jeg
ønsker, vi havde mange sådanne mænd i Sverige, som er af den
model«.73
Albrecht Itzen havde som allerede nævnt i en årrække haft
økonomiske forbindelser med kongehuset. Da dronning Sophie
Amalie 1. december 1661 lod skrive til Gabriel Gomez i Hamborg,
at han ultimo januar 1662 skulle betale Albrecht Itzen 2.000 rd.,
som denne havde til gode hos dronningen, drejede det sig åben
bart om en rutinesag.74 I samme brev opsagde dronningen også
7.000 rd., der var placeret hos Gomez. 7. januar 1662 gik der
atter brev til Gomez, der fik at vide, at hans undskyldning for, at
Itzen endnu ikke havde fået sin betaling, var blevet modtaget
gennem Jacob Petersen, dronningens betroede kammertjener; de
37