41 / 207
P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E
legatstifteren Abel Catrines ægtefælle. Også han havde slidt Itzens
trapper i de travle junidage. Først havde Itzen erklæret, at han
ikke ville betale (»telge«) een daler, »sine penge var allerede
remitteret, hand hafde sluttet med Møller och andre«. 14. juni
var Hansen kommet igen og havde sagt, at hvis pengene ikke blev
betalt, var det hendes majestæt til ikke ringe despect, »mens han
svarede som til fom Ney ikke ehn daler«. - Om Itzen da ville
hjælpe med halvdelen, så ville Hans Hansen prøve at skaffe
resten? ». . . mens hand blef wed sit forrige, iche ehn dahier at
telge«.
Hans Hansen, der meget betænksomt havde sørget for, at Peter
Holmer var vidne til den første forhandling og Strange Trøner
til den anden, har øjensynlig samvittighedsfuldt gengivet Albrecht
Itzens mindre velovervejede bemærkninger, ganske som de er fal
det under den animerede diskussion. Det har måske ikke været
Hansen nogen tung pligt.
Hele dette materiale blev nu af dronningen overgivet til gene-
ralfiskalen, der fik besked om at gøre sin pligt over for den trod
sige, hvis holdning aldeles ikke anstod sig en tro borger og under
såt. (»Aus diesenn allen wird der General Fiscal seines circum-
spection undt dexterität nach argumenta genugsahm befinden mitt
was trotzigenn halstarrigen wiederspenstigen auch wieder eigene
handt lautenden, und einem getrewenn bürger vndt vnterthanen
keines weges anstehenden procedurenn Albrecht Itzen sich gegenn
vns begangenn vnd was gestalt demnach der process wieder ihn
zu formiren. Gebenn auff der königl. Residentz zu Copenhagen
dennd (!) 27. Novembr. Anno 1662. S. Amalie. / Ad Mandatum.
Fr. Rasch.«).
Den påfølgende 18. december udgik så ordre til præsident,
borgmester og råd i København om at sidde i retten næstkom
mende mandag, som var den 22., for at dømme mellem general-
4 1