36 / 207
J O H A N J Ø R G E N S E N
IV
Grevinden: J a Gu’ skal de ud med deres 1.000
Rigsdaler!
Friherinden: Hvad? Det er intet nok! Fiskalen skal
i Færd med dennem! Det er crimen læsæ.
(Grevens og Friherrens Komedie I I I ,3).
Der er ikke i det hidtil berettede noget særligt bemærkelsesværdigt.
De knappe meddelelser lader ane, at Albrecht Itzen var en dygtig
og energisk købmand, noget stridbar måske, men det er nu engang
ikke alle forretninger, der lader sig ordne i mindelighed. En enkelt
lille antydning af stor rigdom, som at Itzen under Københavns
belejring ansattes til at have 24 soldater indkvarteret, hvilket var
topnotering - en mand som Hans Nansen sattes til 18 ‘ L—er dog
egnet til at skærpe opmærksomheden, og det samme gælder de ikke
helt få forretninger med Hannibal Sehested og Christoffer Gabel.
Da netop disse to mænd kom til at forestå finansstyrelsen efter
1660, er det ikke uden interesse at erfare, at Itzen i sommeren
1661 optrådte som mellemmand ved indbetalingen af 15.000 rd.,
som storkøbmanden Joachim Irgens havde forpligtet sig til at
levere i Rentekammeret.72
Men i 1662 kommer Albrecht Itzen for alvor frem i historiens
klare lys. Den svenske korrespondent Peter Chambers kunne nem
lig da skrive hjem om en højst mærkelig og opsigtsvækkende sag
i København. På dronningens vegne havde generalfiskalen citeret
en af de fornemste borgere i byen, Albrecht hed han, formedelst
en vexel på 7.000 rd., som han havde sluttet med dronningen
gennem en Hamborgjøde. Tiltalte skulle have betalt pengene her
igen, men havde ikke gjort det, hvilket dronningen anså sig til
»affront«, fordi hun havde gjort sit »facit« på disse penge. Dette
var gået anklagede, en gammel mand på 75 år, så nær, at han
havde måttet lægge sig. Imidlertid blev Albrecht idømt en bøde
36