32 / 207
J O H A N J Ø R G E N S E N
drev det til i handel med staten, så knytter der sig dog til dem et
par særegenheder, som måske kan give anledning til eftertanke, og
som måske ikke har været helt uden betydning for Itzens videre
færd gennem livet.
Først og fremmest mærker man sig hans omfattende forretnin
ger med Hannibal Sehested. Det kunne meget vel være af vigtig
hed for en forretningsmand at have forbindelse med denne politi
ker, der fra sommeren 1660 atter kom til at spille en stor rolle. Der
næst bør man vist være opmærksom på Itzens kontakt med Chri
stoffer Gabel. Sammen udrustede de en kaper og fik i august
1659 fire små falkonetter fra Bremerholm,49 og få dage senere fik
de en kongelig obligation på 1.500 rd. som erstatning for en
galiot, de havde mistet i kongelig tjeneste.50
Når Itzen kort tid efter, 5. juni 166 1, opnåede kongelig ordre til
Rentekammeret om, at han til erstatning for den tidligere nævnte
assignation i Trondhjem len skulle betales af andre norske intra
der, så at han frem for nogen anden fik sine penge,51 er forklarin
gen ikke alene den, at Itzen havde gode kontakter ved hove, men
også og måske især, at han har været et udmærket emne som lån
giver for staten, hvis behov for kredit på daværende tidspunkt var
aldeles ubegrænset.
Imidlertid blev hans forretninger med staten aldrig af det store
format, det er karakteristisk, at Den store Revisionskommission
senere fandt, at der i Itzens regnskaber »kun« manglede 3.694 rd.
(med rente blev det dog 5.812 rd.), en ren bagatel i forhold til de
summer, kommissionen krævede andre statsleverandører til regn
skab for.52 Itzens regnskaber havde navnlig været angribelige m.h.t.
de fordringer, han havde fået betalt på andres vegne - et træk der
tyder på en vis kapitalstyrke.
Sin position skyldte Itzen først og fremmest sin private handel.
7. december 1642 havde han sluttet kontrakt med kræmmeren
32